(12/03-2024) – Der er krig i gang, og en af de mest udfordrende ting, vi skal gøre, er at lytte.
Selv om det er svært, bør vi lytte til den anden side.
I vores tilfælde skal vi, israelerne (europæere og amerikanere også for den sags skyld) lytte til “palæstinenserne”.
Lad os starte med kvinderne.
De kvindelige stemmer høres ikke nok i Mellemøsten. Hvad har “palæstinensiske” kvinder at sige? Hvad har “palæstinensiske” mødre at sige?
Klik her hvis du ikke kan se eller ikke kan downloade videoen.
Nogle siger, at det er forfærdeligt at mødre kan sige, at de har mange børn, bare så de kan blive “martyrer” (kanonfoder).
Andre vil mene at jeg bare har plukket et par eksempler og at disse kvinder ikke rigtig repræsenterer “palæstinenserne”.
Det ser vi på om lidt.
Lad os gå videre til de religiøse ledere.
En af de mange ting, som Vesten ikke forstår om det palæstinensiske samfund og om det arabisk-muslimske samfund generelt, er religionens betydning, og hvordan den påvirker folks politiske verdensbillede.
I Europa ses religion som en privat ting: Nogle kan gå i synagoge, andre kan gå i kirke, andre kan gå i en moské og andre igen er fri til at sige, at de ikke tror på Gud.
Rent faktisk er en stor del Vesteuropa sekulært.
I alle de år jeg har boet i Danmark kan jeg ikke huske at have set eller hørt om en folkekirkesmedlem råbe “Jesus er Gud”, mens han sprængte katolske kirker eller synagoger i luften.
Jo, det er rigtigt, katolikker og protestanter brugte meget tid og energi på at dræbe hinanden en gang i fortiden, men det stoppede de med at gøre for 400 år siden, fordi de lærte at acceptere og respektere deres forskellige overbevisninger.
I USA spiller religion en mere betydningsfuld rolle i politik end i Danmark, men heller ikke dér har man hørt om folk fra Texas, der dræber newyorkere for ikke at tro på Jesus eller for at tro på Jesus på “den forkerte måde”.
Jeg kender mange kristne, jeg har endda modarbejdet sekter i 20 år så jeg har kendt til mange kristne sekter også de såkaldte intergriste katolske grupper (som ikke anerkender pavens autoritet) og heller ikke dér har jeg hørt tale om at en præst i en kirke talte om at dræbe ikke-kristne.
I det muslimske samfund er det anderledes.
Det er afgørende at forstå det religiøse aspekt af konflikten, og alligevel undgår mainstreammedierne dette emne for enhver pris.
Det er derfor, man hører så meget om “besættelsen om landet”, så det, der sker kan skildres som en “kamp om et stykke jord”.
Men det er ikke det, denne kamp handler om!
Konflikten
Dette er hovedsageligt en religiøs konflikt. Og i modsætning til hvad de fleste tror, den er ikke regional. Den er ikke begrænset til Israel.
Vesten er næste. Se selv:
Klik her hvis du ikke kan se eller ikke kan downloade videoen.
Naturligvis kan man nemt forestille sig hvordan denne form for propaganda påvirker børnene, Her er nogle eksempler:
Klik her hvis du ikke kan se eller ikke kan downloade videoen.
Hvad er der at sige? For at afslutte billedet, et par kommentarer fra forskellige politiske ledere:
Klik her hvis du ikke kan se eller ikke kan downloade videoen.
Der er denne opfattelse i Vesten, især i midten og til venstre for det politiske spektrum, at Hamas eller Hizbollah er radikale grupper, der har taget kontrol over uskyldige befolkninger. Nej, det er de ikke.
De fleste “palæstinensere” er enige i Hamas’ grundlæggende politik. Husk at over 70% af gazaboere stemte for denne terrorgruppe.
Hamas, Hizbollah, ISIS, Taliban og houthierne repræsenterer holdningerne i en stor del af den muslimske verden.
Er det 30%? Er det 40% eller 50% eller 70%? Det kan vi diskutere. Men de politiske ledere repræsenterer folket.
Det er ikke let at se, hvad jeg lige har vist her, og det er ikke behageligt at konfrontere det.
Hvis nogen beskylder mig for at plukke nogle enkeltestående personer, så må man også sætte samme spørgsmålstegn til den propaganda fra den anden side.
Her, for eksempel, kan du se uddrage af interview med “palæstinensere” som blev sendt på den engelske BBC og lige efter kan du se et uddrag af hvad der vises på “palæstinensisk TV”.
Klik her hvis du ikke kan se eller ikke kan downloade videoen.
Hvilke videoer repræsenterer bedst palæstinenserne, tror du? Dem taget fra palæstinensisk tv, eller BBC’s videoer?
Videoerne, som BBC viser, er lavet på engelsk, så briterne kan fremstille palæstinenserne som ofre. De følger alle den samme linje: “Vi lider på grund af Israel. Vi er ofre.”
I øvrigt, Hvis du ser og lytter godt efter i den første del af videoen (den unge kvinde), så vil du høre at hun taler perfekt britisk engelsk, hvilket er yderst sjældent i Gaza.
En anden interessant punkt er, at du kan se at der er en skarp adskillelse mellem hende (kanten af hendes krop og hoved) og baggrunden. Det er hvad der sker når man placerer en person foran en såkaldt “green screen” med en foto eller film bag. Den kvinde befinder sig hvor som helst i verden, men bestemt ikke foran det hus i Gaza (hvis billedet bag hende er fra Gaza overhovedet).
I BBC-videoerne vil du ikke høre almindelige “palæstinensere” komme med politiske erklæringer. Og de vil ikke blive stillet interessante og vigtige spørgsmål.
BBC’s journalister vil aldrig spørge: “Støtter du Hamas?”, “Hvorfor startede denne krig? “, “Hvad skete der den 7. oktober?”, “Støtter du en tostatsløsning?”, “Skulle Israel eksistere som en jødisk stat ved siden af Palæstina?”
De videoer, jeg har vist dig, er taget fra “palæstinensisk” tv, så de er lavet til “palæstinenserne” selv. De gør det klart, hvad de ønsker.
Hvilken kilde vil du sige er mere tilbøjelig til at repræsentere sandheden?
Ekstremisme er allevegne
Til alt dette kan man ofte høre, at “der er ekstremister på begge sider”.
Og det er sandt. I Israel er der også folk med højreekstremistiske synspunkter. Men der er flere store forskelle.
For det første vil du aldrig høre en jødisk mor sige, at hun ønsker, at hendes barn skal dø som terrorist. Det ville simpelthen aldrig ske, også selv om hun skulle være ekstremist.
Og du vil aldrig høre en israelsk ekstremist sige, at alle muslimer skal dø.
Og at sige, at der er ekstremister på begge sider, er at sige alt og intet på samme tid. Ja, der er ekstremister på begge sider, men der er ekstremister i alle lande.
Spørgsmålet er, hvilken rolle ekstremisterne spiller.
At lytte til den anden side er forbundet med at forsøge at forstå den anden side, med kompromis, med at være villig til at leve sammen på trods af at have forskellige meninger.
Og ja, jeg går helt ind for det. Men hvad nu hvis du lytter til den anden side, og den anden side meget klart siger til dig, at den ønsker at udslette dig og gør alvor af det? Vil du lade den gøre det?
Det er desværre den situation, vi befinder os i.
Det handler ikke om “kolonialisme”, det har det aldrig gjort. Det handler ikke om “besættelse”, det har det aldrig gjort.
Der har ikke været nogen israelere, endsige jøder, i Gaza i 20 år. Tale om “besættelsen af Gaza” er idiotisk og har intet med virkeligheden at gøre.
Araberne har sagt nej til enhver delingsplan, der er blevet foreslået siden 1937. Alle delingsplaner er blevet afvist fra arabisk side.
Denne krig handler ikke om det. Den krig handler om forskellige livsværdier.
Israelerne værner om livet. Og de værner om døden.
Det er ikke mine ord. Det er, hvad de arabiske ledere selv siger, som du selv kan høre og se.
Israel kæmper ikke mod dem, fordi vi ikke lytter til dem. Israel kæmper nemlig fordi vi lytter til dem. Og den vestlige verden burde også lytte bedre.
Vi, israelere, ønsker fred. Vi ønsker, at den anden side også ønsker fred.
Men hvis man lytter virkeligt til dem, kan man høre, at det, de ønsker, er at udslette Israel og Vesten.
For at skabe en bedre fremtid må vi først slippe af med vores vrangforestillinger og derefter udrydde radikal islam, Hamas og deres jihadistiske venner.
Som Golda Meir, Israels tidligere premierminister, engang sagde: “Fred vil komme, når araberne elsker deres børn mere, end de hader os.” (Cyril Malka)
