(13/03-2024) – Mandag arresterede israelske styrker Muhammad Jaber, en arabisk terrorist, som var på vej til Tel-Aviv for at udføre et selvmordsangreb.

Han blev dræbt i den efterfølgende skudveksling. Billeder af Jabers våben og en 20 kg sprængstof blev bredt distribueret på arabisksprogede Telegram-konti.

Hans hensigt om at myrde uskyldige mennesker i en stor, multikulturel, venstreorienteret by, mens han ofrede sit eget liv, blev forstærket af reaktionen fra den arabiske offentlighed.

• Moskeer udsendte og sørgede over hans død gennem højttalere.
• Palestinian Media Journalists Union sendte sine “kondolencer”.
• Butikker og forretninger forblev lukket tirsdag i byen Arraba (Jenin).
• Skoler, herunder dem, der er opkaldt efter grundlæggere af terrorgrupper, er gået over til fjernundervisning.

Jaber er glorificeret som en “martyr” i stedet for en morder, og han tjener allerede som model for børn i deres hengivenhed til Allah.

En march blev organiseret for at fejre hans “martyrdød”.

Den største hindring for fred ligger i denne kultur, som prioriterer døden eller “martyrdøden” frem for et konstruktivt og normalt liv.

Kaldet til martyrdøden er hverken skjult eller tabu hos araberne.

Men det behøver de ikke at gøre fordi den totalt ignoreret, sløret, skjult, eller den er genstand for fordrejninger og falske forklaringer (fortvivlelse, modstand, besættelse, jordtyveri osv.) fra medierne, som er deres trofaste medskyldige.

Enhver, der blot nævner deres ønske om at begå selvmordsangreb, enhver, der taler om denne krigs- og dødskultur, bliver straks stemplet som “islamofob” og “højreekstremist”.

Vesterlændinge, der hævder at være bekymrede over “palæstinensiske børn”, bør slå til lyd for fuldstændig ødelæggelse af disse terrorgrupper og afradikalisering af det arabiske samfund for at tilbyde disse børn en chance for et normalt og lysere fremtid.

Men vi må konstatere, at de ikke gør det. Tydeligvis er de ligeglade med disse børns skæbne. (Cyril Malka)