(19/06-2023) – Nogle gange spørger man sig hvad formålet er med de journalister eller kommentatører som taler om Israel i Danmark og i Europa.
Siden hvornår er Tel-Aviv Israels hovedstad?
Det er ikke fordi Tel-Aviv har været udnævnt til at være Israels “økonomiske hovedstad”, og at udenlandske ambassader har etableret sig der (hovedsageligt på grund af mangel på mod og for at behage Den Arabiske Liga), at det betyder at Tel-Aviv så er Israels politiske og administrative hovedstad.
Jerusalem har været jødernes hovedstad i 3.000 år og Jerusalem har været det moderne Israels hovedstad siden 1948.
Lad os gå lidt tilbage i tiden:
– 1948 er det proklamationen af Israels uafhængighed og de arabiske nabolande angriber fra alle sider. Da det er den generelle krig overalt i landet, har den israelske regering ikke nogen fast sæde og er derfor “nomadiske”.
– 1949, Østjerusalem, Judæa og Samaria er ulovligt besat af Jordan. Den israelske regering og ministerier slår sig officielt ned i den vestlige del af Jerusalem. Allerede i 1949 er Jerusalem stedet hvor regeringen og ministerierne står.
– 1950, Østjerusalem, Judæa og Samaria bliver annekteret af Jordan. Den jordansk annektering bliver erklæret ulovlig af hele det internationale samfund med England som eneste undtagelse.
Det israelske parlament (knesset) og den israelske højesteret slår sig ned i den vestlige del af Jerusalem.
Jeg påpeger lige i forbifarten, at Jordan i 1948 udviste alle de jøder, der var bosat i Østjerusalem, i Judæa og Samaria, og at i 1950 efter annekteringen gav Jordan jordansk nationalitet (med repræsentation i det jordanske parlament) til alle araberne i Østjerusalem, Judæa og Samaria på en fuldstændig ulovlig måde.
Derudover omdøbte Jordan samtidig territoriet Østjerusalem, Judæa og Samaria til “Vestbredden”, hvilket betyder “Jordan vest for Jordan”.
Det er også vigtigt at notere sig at i perioden mellem 1948 og til 1967 har der aldrig været tale om en palæstinensisk stat på Vestbredden eller om Østjerusalem som hovedstad i denne palæstinensiske stat eller endda af palæstinensisk arabisk nationalitet, KUN om “Vestbredden, jordansk land vest for Jordan”.
I de 19 år Jordan har besat dette område, er der ikke blevet skabt “Palæstina”, hvilket er besynderligt når man tænker på hvor ivrig Jordan er for at få “Palæstina” som nabo.
Bemærk at selv efter 1967 og den israelske generobring, og det indtil 1988, datoen for opgivelsen af alle jordanske territoriale krav på alle lande vest for Jordan og derfor tilbagetrækningen af jordansk nationalitet fra araberne i Østjerusalem og Vestbredden/Judæa -Samaria, der har aldrig været tale om palæstinensisk arabisk nationalitet eller om en palæstinensisk stat med Østjerusalem som hovedstad på Vestbredden/Judæa-Samaria.
Disse krav som kommer fra terrororganisationen PLO ser ikke dagens lys før 1989.
Berlin var delt i Øst- og Vestberlin. Når muren faldt i 1989 og da Berlin blev forenet, har Moskva gjort krav på Østberlin som hovedstad? Hvis de havde, vil man have taget dem seriøst?
Her er det det samme: Araberne har ulovligt besat halvdelen af Israels hovedstad, Jerusalem. Byen blev forenet i 1967 og Araberne har ingen krav på denne by.
Jerusalem er siden 1948 hovedstaden i staten Israel, hvis østlige del, ulovligt besat og annekteret af et fremmed land, blev befriet, genvundet og forenet i 1967 af Israel.
Tel-Aviv er en storby, Haifa er også en storby, men ingen af disse byer er Israels hovedstad. (Cyril Malka)