(05/01-2021) – Den nye mode for at bevise den “israelske apartheid” er alle de fortællinger om, at Israel vaccinerer hele sin befolkning undtagen palæstinenserne.
Dette er så endnu en bevis på den frygtelige apartheid der regerer i landet.
Der er en ganske enkelt svar til denne anklage og det er:
For at der skal være “apartheid” skal flere befolkningsgrupper leve under same suverænitet. Apartheid er når, under en suverænitet, regeringen har forskellige politik for forskellige befolkningsgrupper.
For eksempel ville det være apartheid hvis Danmark ikke behandlede jyderne som andre danskere, for eksempel ved at nægte dem visse professioner eller stemmeret eller andet.
Men det var ikke apartheid da jeg, før jeg fik dansk statsborgerskab, ikke havde lov til at stemme ved folketingsvalg. Det ville det have været hvis jeg stadig ikke kunne stemme ved folketingsvalg efter jeg havde fået det, blot fordi jeg er franskfødt.
Derfor, for at der skal være “apartheid” mod “Palæstinensere”, skal de såkaldte “Palæstinensere” bo og leve indenfor Israels grænser og være underkastet israelsk lov.
Altså, det vil sige at når man som Fahti el Abed, påstår at der er en “apartheidsmur mellem Israel og Gaza”, eller når man siger at der er apartheid mod Palæstinensere i de omstridte områder af Judæa og Samaria (kaldt “Vestbanken”), betyder det at man siger at disse områder tilhører Israel og er under israelsk suverænitet … Hvilket jo ikke er tilfældet (endnu), eftersom Israel hverken har annekteret det ene eller det andet område.
“Palæstinenserne” som lever i zonerne A og B af Judæa-Samarie er under Palestinian Authoritys (PAs) administration og de “Palæstinensere” som lever i Gaza er under Hamas’ administration.
Det er altså PAs og Hamas’ pligt at have en vaccinationsplan klar for deres befolkning. Det ville vel ikke falde nogen ind at anklage Danmark for apartheid fordi de ikke fører vaccinationskampagner i Sverige.
Modargumentet til det kan være at ja, naturligvis, men det kan de ikke pga. de israelske restriktioner.
Til det kan man ganske enkelt svare at det er som regel konsekvensen når man viser aggression mod et andet land, uanset hvilket land der er tale om.
Et godt råd: De behøver blot at slutte fred med Israel og droppe for altid enhver vold, fysisk eller mundtlig og enhver krigshandling, terrorisme, diplomatisk og politisk aggression og så vil det ikke undre mig, at Israel vil være mere end villige til at vaccinere hele den “Palæstinensiske befolkning”, selv om der er tale om et andet land. (Cyril Malka)