Situationen i Gaza

(13/01-2019) – Efter neutraliseringen af Baha Abu al-Ata i går morges blev to israelere lettere sårede af missilstykker, 23 kom til skade da de løb til beskyttelsesrum og 21 lider af psykologisk chok som følge af bombarderingen. Den lille pige som blev meldt alvorlig såret i går er ikke i fare. Hun var i dybt choktilstand (hvilket man kan dø af da hele systemet slukkes indefra), men hun er kommet ud af det.

Israel er foreløbigt sluppet godt af de 219 missiler (tallet er fra ca. kl. 1 i nat, så der kan være flere på skrivende tidspunkt) som blev fyret af siden ca. kl. 05:00 i går (lokaltid, 04:00 i Danmark).

Den gode resultat skyldes to ting.

Den første ting er at Iron Dome har endnu engang har udført mirakler og hvis effektivitet bliver bedre fra konflikt til konflikt da, efter hvert konflikt, systemet lærer af hvert træfning og forbedrer sig.

Af de 219 missiler affyret mod Israel har Iron Dome og Davids Slynge stoppet lidt flere end 90% af de missiler de har forsøgt at stoppe eller som de burde have forsøgt at stoppe. Det vil sige af de missiler eller andre flyvende projektiler som havde retning mod steder, hvor der er mennesker.

Det er yderst vigtigt når en afbrydelsesmissil koster mellem 50.000 og 300.000 euro (mellem 375.000 og 2,25 mio. Kr.) at lade en missil som alligevel har retning mod ørkenen eller havet falde ned og nøjes med at nedskyde missiler som kan skade.

Davids Slynge er en lang rækkevide-version af Iron Dome. Det er Davids Slynge som forsvarer Tel-Aviv som befinder sig mere end 63 km fra Gaza og de andre byer af Gush Dan. Davids Slynge har nedskudt 100 % af de muslimske missiler som blev fyret af mod byerne.

Det skal dertil siges at afstanden gør, at Davids Slynge har længere tid for at beregne den fjentlige missils flyvebane og hvor den kan nedskydes. Iron Dome ved Sderot, tæt på Gaza striben, har kun mindre end syv sekunder for at beregne disse tal.

Davids Slynges effektivitet er dårlig nyt for iranerne. De troede nemlig at deres ny krydsermissiler, Quods-1, vil nå de israelske storbyer, men det er Davids Slynge som forsvarer disse byer og den kan uden besvær stoppe disse.

Desuden har vi set, under denne konflikt, at Slyngen var i stand til at holde styr på flere angreb på en gang, selv om den skyder altid to missiler mod den fjentlige missil (for sikkerheds skyld i det tilfælde den første missil ikke når sit mål). Og iranerne er ud af stand til at kunne affyre mere end 30 missiler ad gangen og højst sandsynligt ikke mere end 100 Quods i alt.

Når de har fyret dem alle uden at nå deres mål, kan de vel prøve med bue og pil.

En af hovedforskellen mellem Israel og Hamas (og deslige) er, at vi beskytter vores børn med missiler og de beskytter deres missiler med børn.

Den anden grund til at der ikke er flere israelske ofre end det vi har i øjeblikket er at Hamas, som råder over ca. dobbelt så mange missiler som Islamisk Jihad, indtil nu ikke deltager i konflikten.

Yahya Sinwars terroristorganisation som regerer Gaza undgå at skyde på Israel. Alle Hamas’ militser er fjernet fra deres stillinger idet de forventer Israels angreb. Men den foranledning var ikke nødvendigt da den israelske hær har, for en gangs skyld, kun sigtet efter Islamisk Jihads stillinger. Dette bekræftes af opgørelsen efter denne første dag: otte døde, hvoraf al-Ata, alle medlemmer af Islamisk Jihad. Ingen medlem af Hamas er blevet ramt eller såret.

Rent faktisk, hvis Hamas eller Egypten havde kunne få ram på Baha Abu al-Ata, så vil de have gjort det for længst.

Terrorchefen som blev neutraliseret i går morges var Gazas sorte får og han accepterede ingen lov fra ingen (ud over sig selv). Han respekterede ikke Hamas’ beslutninger. Han var konsekvent modstander af alle våbenhvile mellem Hamas og Israel og han havde den perverse vane altid at affyre et par missiler på kibbutzer rundt omkring op til et par timer efter våbenhvile mellem Hamas og Israel.

Dette plejede at genstarte træfningerne for 24 til 48 timer når Hamas i forvejen er ret udmattet og ud af stand til at modstå israelsk beskydninger.

Rent faktisk betyder det at både Hamas og Binyamin Netanyahu, ikke fordi de kan lide hinanden men fordi det er i begges interesse, ønskede en slags “hudna” (en muslimsk våbenhvile: tiden til at få nye våben og sådan), så satte Abu al-Ata på tværs og smed benzin på bålet.

Herfra og til at forestille sig at Hamas har hjulpet Israel ved at fortælle om al-Ata var hjemme og med hvem han var, så er der ikke langt. Det er den slags tjenester man sagtens kan gøre til hinanden, selv om man er arvefjender, i denne del af verden. Og det ville være en meget logisk forklaring til hvorfor Hamas ikke deltager i træfningen og hvorfor Tsahal har ventet tre timer før vi satte flyvevåben i gang i går.

Dog betyder det ikke (stadig ifølge mentaliteten i Mellemøsten), at Yahya Sinwar ikke vil blande sig i konflikten hvis han ser et formål med det. Der er meddelelser om at Hamas skulle have udtalt at de går med i konflikten, men informationen er ikke bekræftet endnu.

Under alle omstændigheder er konflikten ikke over endnu og Islamisk Jihad kan forsøge at sprede sine angreb. Det er af denne grund at Tsahal har sendt sine tropper, tanks og reserven ved Gazas grænse. Det er ikke, som mange medier tror, fordi vi regner med at trænge ind i Gaza (i hvert fald ikke endnu), men det er en advarsel om at hvis skyderiet mod Gush Dan skulle genstarte eller hvis en israeler bliver dræbt eller alvorligt såret, så kan der ske ting og sager. Men igen, højst sandsynligt kun Islamisk Jihads stillinger vil blive ramt.

Israel har allerede meddelt til Egypten, som, som sædvandligt, mægler våbenhvile, at hvis Islamisk Jihad holder op med at affyre missiler, så vil Israel også holde op med sine aktioner.

Det skal bemærkes at Israel har været meget påpasselig med, indtil nu, at nøjes med at ramme Islamisk Jihads militser som affyrede missiler, undergrunds installationer og deres stillinger og var ligeledes meget påpasselig med at begrænse det antal dræbte på terroristsiden. Ikke af humanistiske årsager, men (og her igen skal man forstå mellemøstlige tankegang) for at undgå at Islamisk Jihad taber ansigt. På den måde kan de holde op med at skyde og bevare deres “ære” for derefter at prale af at have “vundet” fordi en del af Israels universiteter, fabrikker og kontorer i Tel-Aviv blev lukkede og de har nok en del optagelser af befolkningen i Tel-Aviv som løber mod beskyttelsesrum.

Endeligt er der forskellige versioner om resultatet af angrebet i Damaskus i går. Ifølge nogle kilder skulle Akram Adjuri, Islamisk Jihads nr. 2 have klaret ærterne og være i live. Foreløbigt ved vi ikke om det er sandt eller propaganda (han har stadig ikke vist sig), men det finder vi vel ud af en af de nærmeste dage. (Cyril Malka)