(02/09-2019) – I har nok hørt om denne “krig” som startede op imellem Israel og Hizbollah i Libanon.
Jeg kan hermed annoncere, at denne krig har været psykologisk og har varet fra 16:30 til 20:30 (i Israel, 15:30 til 19:30 i København) og blev (igen) en israelsk sejr. Israel har jævnligt brugt psykologiske metoder under forskellige konflikter men denne her har været simpelthen et mesterstykke.
Der er ikke én eneste såret fra israelske side. Ikke så meget som en rift. Hvis I har hørt nyheden om to såret soldater sendt med helikopter til Rambam hospital i Haifa: Det var fup.
Det hele var del af en plan af stabschefen Aviv Kokhavi.
Hans plan gik på at overbevise Hizbollahs chef, Hassan Nasrallah og hans følger at deres “hævn” var lykkedes.
Lad os spole tiden lidt tilbage: Israel skød og dræbte flere af Hizbollahs militser i Syrien og med droner i Sydbeiruth.
Tsahals plan var så at lede Hizbollah til at tro at de ikke havde brug for at fortsætte med deres provokationer mod Israel og at deres angreb var lykkedes siden flere israelske soldater havde været “sårede eller dræbte”.
Bagefter troede de ansvarlige af den shiitiske milits, at de fik et dommedagssvar fra Tsahal mod deres stillinger.
Men i virkeligheden, selv om israelske tanks og fly har angrebet 50 af Hizbollahs mål forskellige steder i Libanon, var dette også en del af fupnummeret. Det israelske hærs “skader” på Hizbollah og materialet har været minimale.
Ved at benytte sig af en ny metode som ikke er offentliggjort (og sikkert ikke skal offentliggøres før om flere år, hvis nogensinde) har det israelske hær vist til Hizbollah at vi vidste lige præcis hvor fjenden skjuler sig. Alle steder! Og at vi kan bombe dem sønder og sammen lige præcis når vi vil og hvis vi vil, især hvis de angriber os.
Og tro mig på mit ord: Hizbollahs modige “soldater” troede at deres sidste time var ankommet.
Militsen blev så bange at den tiggede (ordet er ikke for stærkt) en våbenhvile igennem alle mulige kanaler på en gang (hvoraf igennem deres bedste allierede: Frankrig) samt FN da de blev så bange for at en storkonflikt skulle startes. Konflikt hvor Israel vidste lige præcis hvor disse rotter gemte sig og så ville det jo betyde at civilister ville blive skånet, men de ville ryge. Så bliver det jo farligt!
Israel accepterede naturligvis “våbenhvilen” eftersom de tre mål Tsahal vil nå var någet:
1. Undgå at israelske soldater eller civilister kom noget til.
2. Ikke at lade sig rive med i en krig som ikke har noget interesse for os, altimens at vi stadig kan lave angreb hvis det behøves, deriblandt mod våbendepotter i Dahiyyeh samt i Beirut.
3. Hermed bevise over for Teheran og over for den tomme tønde Nasrallah (lederen af Hizbollah), at hvis vi havde villet, kunne vi have tilintetgjort 2.000 af deres “soldater” og deres “hemmelige installationer” i mindre end en kvarter.
Faktisk havde Avivimsbase, som blev “angrebet” af Hizbollah været tømt få timer før Hizbollahs angreb og der var absolut ingen soldat til stede på angrebstidspunktet.
Israel lod være med at fortælle om det, så Hizbollah mente, at deres angreb var lykkedes. Naturligvis har Tsahal ej heller kommunikeret om operationen i gang i Libanon og lod alle tro at den tredje Libanonskrig var startet.
Heldigvis også var nyheden om en spansk FN-soldat som blev dræbt under aktionen også del af Tsahals røgslør. Der var tale om en falsk information som “kom til at lække”.
Jeg kan hermed bekræfte at alle de israelske soldater som blev sårede eller dræbte er nu i meget stabil tilstand (forudsat de ikke døde af grin i mellemtiden, naturligvis!). Alt det her var en opsætning som europæiske og arabiske medier slugte råt.
Det var så altsammen del af planen af vores ny stabschef, Aviv Kokhavi. Han har hermed bevist at, for at afvæbne en farlig situation, kunne intelligens og “chutzpa” (yiddish ord som betyder noget som “frækhed”) var vigtigere end kanoner.
En stabschef, som forekommer ret lovende for fremtiden, må jeg sige. Der går langt tid før vi holder op med at grine ad denne her, her i landet i hvert fald. (Cyril Malka)
