Hvad skete der i lørdags i Syrien?

​(16/04-2019) – Den syriske diktator, Bashir el Assad, beder den syriske nyhedsbureau, SANA, om at skrive en nyhed om at Israel har angrebet mål i Syrien, at de fleste missiler blev skudt ned og at kun to eller tre soldater døde.

SANA skriver det, diktatoren siger.

Så tager forskellige nyhedsbureauer nyheden, deriblandt ritzau og Reuters og de skriver af lige præcis det, SANA har skrevet.

Så tager “avisen.dk”, Jyllands Posten og andre danske aviser nyheden og skriver af lige præcis det, ritzau/Reuters ​skrev.

Det her hedder ikke “journalisme” men “propaganda”! Goebbels ville være stolt af de danske såkaldte “journalister”.

Ikke noget med at tjekke fakta, ikke noget med at tjekke kilder, nej… Man skriver bare af, stavefejl inkluderede (Nej, dem tjekker man heller ikke længere, nogle af dem så grove at endda en udlænding som jeg kan se dem)! Man kunne lige så godt have Google-translate på og klippe-klistre!

Enhver som har blot fulgt lidt med i hvad der sker i Mellemøsten ved udmærket godt at bare tanken om at Syrien skulle nedskyde de fleste israelske missiler under en raid lyder som en af diktatorens våde drømme, eller science-fiction. De fleste ved at det er meget langt fra, hvad man ved om en af verdens bedste hær.

En som kalder sig “journalist” burde i hvert fald undre sig, stille sig nogle spørgsmål og prøve at tjekke hvad det her går ud på.  Men det gør danske “journalister” ikke længere. De skriver bare af og er ikke meget andet end en gang klippe-klistre.

Så hvad skete der, lige præcis i lørdags (den 13. april)? Er det sandt, den nyhed danske Assad-propagandister har fortalt? Og er det vigtigt, det, der skete i lørdags​?

​Lad os svare først på det ​sidste spørgsmål: Ja. Det er ikke bare vigtigt, men meget vigtigt, det der skete den 13. april.

Og hvad er der sket lige præcis?

​Missilfabrikker tilintetgjort

​Den mål, der skulle tilintetgøres var en iransk missilfabrik som var i ​Syrien, ca. 1,2 km nord for byen Masyaf (ca. 35.000 beboere).

Denne fabrik byggede missiler som har en mulig handleradius af 200km og som skulle udleveres til Pasdaran (kommando af Irans revolutiongarden), til Syriens regeringshær og til den libanesiske shiitiske terrororganisation Hezbollah.

Alle missiler skulle bruges mod civile- og militære-mål i Israel.

I Syrien, kalder man disse missiler for M-600.

De er ombyggede Fateh-110 missiler (Fateh = “erobrer” på farsi). De kan tage op til 400 kg eksplosiv med en fart af Mach 3.5 (næsten 4.500 km/t).

Oprindeligt var Fateh/M-600 en missil af type Zelzal (“jordskælv” i farsi) som ikke havde noget styresystem. Irans ingeniører har givet Zelzal en hybrid-navigationssystem som bygger på bl.a. en GPS-system og en elektro-optisk modul. Og så blev den altså til M-600/Fateh.

Selv om den fik sig en slags styresystem, forbliver missilen yderst upræcis og den kan eksplodere flere kilometer fra sit mål. Derfor er den for upræcis til at blive brugt på taktisk vis (mod militær-mål), men det gør den til en farlig terror-missil. Den kan bare blive ​sendt på en eller anden storby, så skal den nok gøre sit.

Hvis man er uheldig og at Iron Dome ikke stopper den og sådan en missil rammer en israelsk by, vil sådan et dyr sagtens kunne tage en hele beboelseskvarter ud i en storby.

I meget lang tid har Iran forsøgt at opgradere sine Zelzal-missiler til M-600-missiler ved hjælp af denne GPS “styresystem”, men israelerne har bombarderet lufthavnen og flyene som kom fra Iran med udstyr. Jeg har flere gange fortalt nyheden når det skete.

Derfor endte Iran med at blive nødt til at bygge missilerne (eller ændre Zelzal-missiler) i selve Syrien.

I M-600-fabrikken nord fra Masyaf var der ​iranere som byggede og ombyggede disse missiler og de var hjulpet af syriske soldater og af Hezbollahs militser.

På dette satellitbilled kan man se både missilfabrikken, en lejr af Assads soldater og en af den iranske revolutiongarden i samme område.

​Efter at blive tvunget ud af Damaskus’ lufthavnen (se også nyheden om det andetsteds på denne side), fik den iranske hærschef den geniale idé af at bruge eksisterende bygninger for at ombygge og bygge deres missiler så de ikke vil tiltrække Israels opmærksomhed.

Alle kan vel regne med, at Israel har så mange øjne i hvad der sker i Syrien, så ​vi ved hvilken farve toiletpapir Assad bruger. Så ​Israel vil med det samme lægge mærke til, at der lige pludseligt bliver bygget en ny storkompleks et øde sted.

Derfor den gode idé af at bruge eksisterende bygninger.

​Mossad er på vagt

​Men Mossad kan sit job og har kunnet finde dem og finde ud af det, der skete nord for Masyaf.

Som en sidebemærkning må den slags ret ofte skabe temmelig mange spændinger mellem de forskellige grupper der arbejder på disse projekter. Det er tydeligt at den israelske efterretningstjeneste, Mossad, har agenter i alle niveauer af den syriske og af den iranske hær, samt i Hizbollah. Jeg er overbevist om at efter en raid som den, der sket i lørdags, må an​klagerne og mistænkeligegørelse flyve lavt mellem de tre om hvem der har en mulvarp iblandt dem. Det holder dem vel også beskæftiget, og især svækket.

Udover at have totalt tilintetgjort fabrikken og basen, har Khe’l Avir (det israelske luftvåben) også tilintetgjort en gammel skole som var brugt til iranske, syriske og libanesisk personale. De var dér for at lære at håndtere de missiler som de regnede med snart skulle komme ud af fabrikken.

Når man ved at alle senge var optaget og at skolen blev tilintetgjort så er der nok været lidt mere end to eller tre soldater, der røg i denne aktion, medmindre de allesammen havde skolefri for påskeferien.

Ifølge en libanesisk selvstændig journalist (i øjeblikket under cover), skulle der have været 40 døde og 100 sårede. Det tal ville også være mere i fase med ødelæggelsernes omfang.

Det er nok at kaste et blik på de luftfoto fra ISI (Imagesat International), som er en forstørrelse af fotoen oven over og sammenligne før og efter raiden for at se alt det, der blev tilintetgjort. ​Det er svært at forestille sig hvordan alle disse soldater skulle have overlevet det.

Jeg har sat tal på bygningerne så man kan se hvad svarer til hvad.

​Man kan se, at der er tale om kirurgisk bombning dels fordi ingen af de bygninger som er i nærheden blev ramt og til gengæld så blev alle bygningerne som blev brugt til fabrikken tilintetgjort.

Noget tyder på, at Israel, udover dette mål har ligeledes ramt andre mål i natten fra fredag til lørdag, men der er ingen bekræftelse og ingen oplysninger at hente. Stilheden fra både Syrien og Israel kan kun betyde at der også er tale om en vellykket mission.

Hvis det er lykkedes for Assads tropper at nedskyde en eller to israelske missiler, så er der nok tale om en såkaldt “decoy”: Man sender et par forholdsvis gamle og betydningsløse missiler op for at få fjenden til at skyde dem ned, dels for at få dem til at bruge deres munitioner for intet (man kan ikke lige sætte en ny missil i affyringsposition bare sådan), og dels for at afsløre deres placeringer.

Det er en gammel og efterprøvet metode men det kan være at Assads mænd ikke kender den og at de er glade for at have skudt et par israelske missiler ned. Nu skal vi vel ikke tage denne glæde fra dem, skal vi? (Cyril Malka)