(11/11-2026) – I disse dage, med de voldsomme skybrud, får billeder fra Gaza folk til at tude i stuerne, og de rådne typer i den vestlige presse har travlt med at anklage Israel med billeder af børn, der plasker rundt i regnvand og kulde.
Som fx i denne … “video” (slet ikke stillet op, naturligvis)
Pressen har til gengæld travlt med at fortie, hvorfor Gaza befinder sig i en sådan forfatning. Hvorfor regnvandet ikke løber ned i kloakkerne. Hvorfor vandet står stille i stedet for at løbe bort.
Forklaringen er enkel: Gaza har hverken kloakker, rørledninger, afløb eller rendestene. Hvordan kan det mon være? Mangel på penge?
Mon dog …
Nødrensning af spildevand i det nordlige Gaza
- Start: 2004.
- Finansiering: omkring 46 millioner dollars i 2005 og senere yderligere midler. Verdensbanken, Det Franske Udviklingsagentur (AFD), Belgien, Sverige og Europa-Kommissionen.
- Anlæg:
- Renovering af pumpestationen i Beit Lahia.
- Anlæg af transportledninger til spildevand.
- Otte nedsivningsbassiner.
- Opførelse af et nyt rensningsanlæg i Jabalia Øst.
- Genindvindingsbrønde og anlæg til genbrug af vandet i landbruget.
- Kapacitet: omkring 35.600 m³ i døgnet.
Yderligere finansiering til spildevandsprojektet i det nordlige Gaza (2010)
Frankrig bevilgede et ekstra tilskud på 4 millioner euro i oktober 2010 og bragte dermed sit samlede bidrag til projektet i det nordlige Gaza op på omkring 16 millioner euro, inklusive et tidligere bidrag på 12 millioner euro.
Genindvinding og genbrug af spildevand i landbruget i det nordlige Gaza (2019)
AFD frigav 13 millioner euro, og Den Grønne Klimafond lagde 24 millioner euro oveni, så projektet kunne genindvinde og genbruge renset spildevand.
Det centrale Gaza: Al-Bureij, Wadi Gaza, Sheikh Ajleen
-
- december 2016.
- Finansiering: 86,6 millioner euro, et beløb som senere faldt til omkring 85 millioner euro, i form af tilskud fra den tyske regering.
- Anlæg:
- Det centrale rensningsanlæg i Al-Bureij.
- Kapacitet på 60.000 m³ i døgnet.
- Den centrale pumpestation i Wadi Gaza.
- Trykledninger.
- Gravitationskloakker.
- Solcelleanlæg på 4 megawatt.
- Renovering af det gamle rensningsanlæg i Sheikh Ajleen i Gaza By.
- Det centrale rensningsanlæg i Al-Bureij.
Rensningsanlægget i Khan Younis
- November 2013, efterfulgt af en ny aftale i februar 2014.
- Oprindeligt budget: 55 millioner dollars, senere hævet til 58 millioner dollars.
- Kuwait-fonden for arabisk økonomisk udvikling: 42 millioner dollars.
- Den japanske regering: 13 millioner dollars.
- Den Islamiske Udviklingsbank og UNDP: kanaler for finansiering og gennemførelse.
- Kapacitet: omkring 26.600 til 26.800 m³ i døgnet.
- Modtagere: over 320.000 indbyggere, og de første projektoverslag nævnte også 376.000 personer.
- Anlæg: rensningsanlæg, trykledninger til spildevand, udløbsledninger til renset vand og nedsivningsbassiner.
Wadi Gaza og den centrale zone
- Rensningsanlægget i Wadi Gaza, Den Internationale Røde Kors-komité
- Byggestart: 2013.
- Finansiering: 2 millioner dollars.
- Donor: Den Internationale Røde Kors-komité (ICRC).
- Modtagere: omkring 220.000 indbyggere.
- Formål: opførelse af et rensningsanlæg til den centrale del af Gaza, fra Al-Zahra til Deir al-Balah.
Gaza By: kloaknet i bydelene
- Opsamlings- og afløbsledninger til spildevand, Qatars Røde Halvmåne (QRCS)
- Dato: 8. marts 2021.
- Finansiering: 400.000 dollars.
- Donor: Qatars Røde Halvmåne.
- Modtagere: omkring 70.000 mennesker i den sydlige del af Gaza By.
- Arbejde: syv kilometer opsamlings- og afløbsledninger til spildevand.
Og der er mere…
- Pumpestation til spildevand, Qatars Røde Halvmåne. Indvielse: 2015.
- Kloaknet, dræning og flygtningelejre
- Projekt for forbedring af vand- og kloakforsyningen i Gaza (1996-2001)
- Nødprojekt for vandforsyningen i Gaza (siden 2005)
- Investeringsprogram for vand- og kloaknet i Gazastriben (2000-2005)
- UNRWA’s kloak- og dræningsprogram (1994-1995)
- UNRWA’s program for miljøsundhedsinfrastruktur (2000-2001)
- Istandsættelse af UNRWA’s kloaknet (2010-2011)
- Kloaknet i Gaza, Den samlede appel for Palæstina (2005)
Altså i alt
- 24 spildevandsprojekter.
- 9 kombinerede projekter for vandforsyning og spildevand.
- 6 projekter for regnvandshåndtering.
- Det nordlige Gaza: omkring 82 millioner dollars.
- Det centrale Gaza: omkring 96 millioner dollars.
- Khan Younis: omkring 57 millioner dollars.
Tilsammen udgør disse beløb omkring 235 millioner dollars alene til rensningsanlæggene, ud over de mange mindre projekter for ledningsnet, pumpestationer og dræning.
Og det fortsætter…
- Kloaknet i Khan Younis, ANERA (2012-2013)
- Kloaknet i Beit Hanoun, ANERA og USAID (2013-2014)
- Flere kloaknet i Khan Younis, USAID (2011)
- Pumpestationen for spildevand i Bani Suheila og andre kloakarbejder (2012)
- Kloaknet i Nuseirat, Al-Bureij og Gaza By (2023)
- Kloak- og regnvandsanlæg i Deir al-Balah (oktober 2024)
- Projekt for regnvandsafledning i Khalaf-Jabalia
Og alligevel lever de med vand til knæene … Det var dog underligt!
Hvordan kan det dog være? Svaret er enkelt.
Man behøver bare at se, hvad Hamas selv siger i en video, der er dukket op igen, hvor de praler med at grave kloakrørene op … for at bygge raketter. De skjuler sig ikke engang:
Hvordan skal man mon reagerer på det?
Skal vi se hvordan verdens værste hær i verdens værste land reagerer?
IDF’s reaktion
IDF har endnu en gang svaret helt ved siden af og på en sørgelig måde.
Til kritikerne, der bekymrer sig om den “humanitære situation i Gaza op mod vinteren”, erklærede IDF:
Vinterforberedelserne i Gazastriben fortsætter: over 91.000 telte og over 8.200 lastbiler med vinterforsyninger er kommet ind i Gazastriben.
Mens Hamas nægter at afvæbne og fortsat udnytter det civile rum og den humanitære hjælp til terrorformål, arbejder IDF og COGAT proaktivt på at forbedre den humanitære indsats i Gazastriben før vinteren.
I de seneste måneder har IDF og COGAT drevet en beredskabsplan frem i koordination med Fredsrådet og i samarbejde med FN, internationale organisationer og donorlande.
Siden planen trådte i kraft, er over 91.000 telte og over 8.200 lastbiler med presenninger, tæpper, vintertøj og andre forsyninger kommet ind i Gazastriben.
Til meddelelsen hører et foto af den humanitære hjælp på vej ind:

Helt ærligt! Det her er selve definitionen på idioti: at gentage de samme fejl og håbe på et andet resultat.
Da Israel stod anklaget for at “skabe hungersnød i Gaza”, offentliggjorde IDF for at vise sin gode tro billeder og videoer af lastbilerne, der kørte nødhjælp ind dag og nat, og billeder af lagrene, hvor hjælpen hobede sig op. Og hvad blev resultatet?
Og lad mig lige få det igen: Sender Putin hjælp til de sultende og frysende ukrainere? Sendte vietnamesere hjælp til Cambodia da de invaderede dem? Har Kina sendt hjælp til Tibet? ISIS til Assad i Syrien?
Nej, kun IDF gør det. Det hjælper intet, løgne bliver ved med at køre rundt og vi får stadig væk bølge efter bølge af idiotier. Vi ved det ikke hjælper.
Og nu gør vi præcis det samme igen? Helt ærligt er jeg af og til i tvivl om hvorvidt nogle her mangler fosfor til at få hjernen til at fungere. Måske skulle de sutte på nogle tændstikker, fordi her … (Cyril Malka)




0 Kommentarer