(14/11-2018) – Efter at have fyret over 460 raketter og morterskud af i løbet af 25 timer tilbød Hamas igennem Egypten en våbenhvile som trådte i kraft fra kl. 15:30 i går israelsk tid (14:30 i Danmark).
Efter en 7 timers debat, omkring kl. 18:30 israelsk tid, accepterede Israel våbenhvilen.
Benjamin Netanyahu accepterede våbenhvilen uden at lade beslutningen gå til afstemningen.
Fire ministre udtalte at de var modstandere af denne beslutning: Forsvarministeren, Avigdor Liberman, Uddannelsesminister Naftali Bennett, Miljøminister Zeev Elkin og Justitsministeren Ayelet Shaked.
Utilfredsheden vokser imod Benjamin Netanyahu i øjeblikket, især i Sydisrael da beboerne i området lever med denne tågede følelse af at, i de sidste otte måneder, de har været brugt som kanonføde for en politik hvori de ikke rigtigt kan se noget hoved eller hale i.
I de sidste otte måneder er de blevet angrebet, deres huse og mark sat i brand, de har jævnligt fået raketter på hovedet indtil denne klimaks der har været de sidste par dage og intet er sket.
Hamas og Islamisk Jihads militser har affyret 380 raketter og en del morterskud med de konsekvenser vi nu kender: En død, 67 sårede, hvoraf en meget alvorligt, den unge 19-årige soldat (som nu er uden for livsfare) og som resultat kan Hamas begræde fire døde (hvilket de naturligvis vil gøre med god mediedækning). Alle de døde var terrorister. To af dem var fra Hamas og de to andre fra Islamisk Jihad. Ingen civilist blev ramt.
Af de fire døde var kun to af dem i gang med at affyre raketter.
Dette vil sige, at hvis kun to terrorister blev dræbt imens de affyrede raketter, så er det fordi det israelske hær har ladet dem gøre det.
Heldigvis har vi Iron Dome. Uden den og sine Tamir-missiler, uden dem og deres 130-150 nedskydninger af raketter i luften vil resultatet af dette angreb have været en ren massakre da de fleste raketter sigtede mod Ashkelon. En by med 130.000 indbyggere.
Men Iron Dome er hverken billigt (det koster Israel 17,5 mio. dollars at stoppe 350 raketter når det koster Hamas 280.000 dollars at affyre 350 raketter) eller perfekt: Nogle raketter har ramt huse, som det er sket en del i Ahskelon men også i Sderot, i Netivot og andre steder.
Tsahal, Israels forsvars hær, burde have forsvaret befolkningen i Sydisrael. De kan sagtens affyre droner som jagter de som affyrer missiler. Dette blev ikke gjort. Hvorfor?
I forgårs, i flere timer (mellem kl. 20:00 og midnat for eksempel), imens beboere i Sydisrael dukkede nakken under en byge af raketter, brød det israelsk luftvåben ikke ind i Gaza en eneste gang for at tilintetgøre raketaffyrings ramper.
Det er naturligvis ikke hærens skyld, de er nødt til at følge ordrer, men mange tvivler på, om Benjamin Netanyahu ved, hvad han laver og spørger sig selv om hvad meningen er med denne passivitet.
Åbenbart lader han små grupper, højst 30.000 militser, uden kanoner, uden tankvogne, uden fly terrorisere og dræbe beboere af et land som kan stampe en million soldater op ad jorden i løbet af yderst kort tid i en af verdens mægtigste hær, siges det.
Jeg spekulerer over hvilken statsminister vil lade en by af 130.000 beboere som i Ashkelon, blive bombarderet i over et døgn uden at foretage sig noget.
Nu har Hamas tilbudt våbenhvile. Nu har Israel accepteret det. Hamas kan bryste sig af en sejr, og de taler allerede om at jævne Tel-Aviv og Haifa med jorden.
Hvis regeringen handler lige så blødt (i begge af ordets mening) som de har gjort her, er det lige før jeg tror det ville lykkes for dem. (Cyril Malka)
