Amerikansk militær opbygning ved Iran: Hvad der foregår lige nu

Hjem » Amerikansk militær opbygning ved Iran: Hvad der foregår lige nu

Amerikansk militær opbygning ved Iran: Hvad der foregår lige nu(28/01-2026) – Tegnene er tydelige. Den amerikanske militære udrulning i regionen viser, at der forberedes en større operation. Patriot-missiler bliver sat op på de amerikanske baser, sammen med omfattende offensive våben og enorme mængder ammunition.

Hvis jeg var iransk analytiker (hvis der findes så nogle), ville jeg tænke: Amerikanerne er ved at kopiere den samme strategi, som Israel brugte under Tolvdageskrigen.

Første mål bliver at vinde totalt luftherredømme ved at slå Irans evne til at forsvare sig ud.

Amerikanerne har bomber, transportfly til eventuelle kommandostyrker, men vigtigst af alt: de har elektronisk krigsførelse. Disse systemer kan fra fly, baser eller hangarskibet slå alle Irans radarer, telekommunikation og informationsnetværk ud. Målet er at skabe en “stilhedszone”, hvor de kan operere uhindret.

Det er den metode, de brugte, for at få fat i Maduro: Der var en stille zone på en to eller tre timers tid i Venezuela hvor de havde frit spil.

Under Tolvdageskrigen holdt israelerne (Israel er i øvrigt på højeste alarmberedskab i øjeblikket) 200 fly konstant i luften i ti dage – det krævede 400 fly i alt, der afløste hinanden. De holdte en stille zone på omkring ti dage over Iran.

Amerikanerne har “kun” omkring 100 fly på stedet.

Det fortæller os, at de ikke planlægger en langvarig operation.

Enten får de hjælp fra Israel, eller også kommer andre regionale aktører med.

Der er én regel som er altafgørende ved luftoperationer: Der kan kun være én chef. Hvis det går i gang, er det amerikanerne, der bestemmer. Der kan ikke være “koordinering” med Israel der “samarbejder” men styrer deres fly og amerikanerne deres eller så noget. I det tilfælde, vil israelske fly være totalt under US-kommando.

Ud over Israel kunne andre lande deltage. Det jordanske luftvåben er vant til at arbejde med amerikanerne, ligesom de fly fra Emiraterne og Qatar, der er trænet efter amerikanske standarder. Dertil kommer europæiske styrker i regionen, men det vil undre mig meget, de vil risikere noget.

Der køres militærøvelser lige nu. De kan have to formål: 1) At få fly fra forskellige steder (hangarskib og baser) til at kunne samarbejde, og 2) at dække over angreb, der helt sikkert vil ske om natten eller tidligt om morgenen … Snart

Den militære maskine er klar til bruge i øjeblikket, vil jeg sige.

Men hvad er målet? Vil Donald Trump ramme atomanlæggene igen, som allerede er hårdt ramt efter tidligere angreb på Natanz-anlægget? Eller vil han vælte mullah-regimet? Og i så fald, hvordan?

Vi ved ikke, hvad der sker på jorden. Sandsynligvis er der (ud over Mossad), allerede amerikanske agenter og specialstyrker på plads eller på vej derned. Deres job: At uddele våben til iranske modstandsfolk. Det er også muligt, at dele af den iranske hær, ikke nødvendigvis Revolutionsgarden, er klar til at hjælpe med at vælte regimet.

Alt dette er gætterier. Men ud fra det jeg har fulgt med, ville jeg sige at amerikanerne (eller israelerne) overlader absolut intet til tilfældighederne.

Ifølge mig vil startskuddet komme fra nogen på jorden, så snart et vigtigt mål er inden for rækkevidde, vi ved bare ikke hvilket eller hvilke mål der er tale om. Men var jeg Ayatollah, ville jeg holde mit skæg indendørs… Hvis han overhovedet stadig befinder sig i Iran, naturligvis!

Vi ved at store summer penge er ved at blive flyttet fra Iran og til udlandet. Man skulle tro, at nogen forberedte en rejse … eller en eksil. (Cyril Malka)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top