(15/06-2025) – Den eskalerende konflikt mellem Israel og Iran har nået et kritisk punkt. For at forstå, hvad der sker og hvad vi kan forvente fremover, har jeg samlet her nogle vigtige spørgsmål og svar og nogle analyser.
FAQ: Israel-Iran Konflikten
Hvad kan vi forvente næste gang i Israel-Iran konflikten? Er det værste bag os, eller kommer det til at eskalere yderligere?
Vi kommer til at se mindst flere dages kamp, måske endda længere (man taler om uger).
Der er ingen hurtig afslutning i sigte, medmindre iranerne kapitulerer over for Donald Trumps krav om at nedlægge deres atomprogram.
Israel har opnået utrolige succeser i de første par dage. Vi har halshugget den iranske militære ledelse, lukket Natanz-berigelsesanlægget midlertidigt, og tilintetgjort meget af den forventede iranske ballistiske missilkapaciteter.
Selv om Israel blev ramt af et iransk modangreb, var det ikke nær så slemt som man kunne have frygtet.
Derudover har Israel dræbt ni eller ti iranske atomforskere.
Vi kan forvente at se en kontinuerlig “halshugningstrategi”. Lidt samme metode som den brugt mod Hizbollah.
Israel har truet med at angribe olieproduktionsanlæg, hvis civile blev målrettet. Centrale Tel-Aviv blevet ramt, og Iran har angrebet jetbrændstofraffinaderier ved Haifa. Skal Israel nu gå efter olieproduktionsanlæggene?
Israel balancerer på en tråd her. Det erklærede mål er at afslutte Irans atomvåbenprogram og atomtruslen mod Israel. Men for at opnå dette truer Israel med at halshugge hele regimet.
Strategien har hidtil været militær halshugning, men Israel er villig til at gå længere.
Netanyahu opfordrer det iranske folk til oprejsning.
I går nat ramte Israel ét oliedepot i Teheran. Det var et skud over boven der signalerede: “Vi kunne gå efter jeres olieraffinaderier og nedlægge hele den indtægtsproducerende del af jeres økonomi, hvis vi ville.”
Dog ønsker Israel ikke at gøre det, fordi amerikanerne sandsynligvis har opfordret dem til ikke at gøre det.
USA frygter også iransk gengældelse mod saudisk og UAE-infrastruktur, lukning af Teheran-strædet, og en udvidelse af fronten der kunne trække amerikanerne ind.
Hvad er sandsynligheden for, at USA vil blive involveret?
De seneste rapporter fra Israel viser, at amerikanerne taler om muligvis at blive involveret på Israels side for at udslette Fordo-anlægget.
Dette er Irans mest dybt nedgravede, befæstede atomfacilitet. Det er nedgravet under et bjerg.
Israel har ikke det nødvendige udstyr. Man har brug for en amerikansk B-2 bomber og en meget speciel type bomber.
Til at begynde med var amerikanerne ikke interesserede i at involvere sig, men der er stemmer i administrationen der siger: “Hvorfor hjælper vi ikke bare israelerne med at afslutte jobbet – ikke med at ødelægge regimet, men med at ødelægge atomprogrammet?”
Argumentet er, at amerikansk involvering kunne gøre det hurtigere og mere kirurgisk.
Tager amerikansk involvering ikke ethvert incitament væk for Iran til ikke at eskalere konflikten yderligere?
Iran gør allerede konflikten så besværligt som muligt for Israel. Men det var, hvad man havde regnet med.
Problemet for dem er at Israel har frataget dem stort set alle deres kapaciteter.
Halshugningsstrategien var beregnet til at forvirre iranerne fra starten og gav israelerne et vindue til at forringe Irans muligheder.
Israelerne har nu stort set fri hænder og skabt en “luft-motorvej” for deres fly i Iran.
Iran kan ikke røre dem, og Khomeini kan ikke sende det antal ballistiske missiler mod Israel, som han havde planlagt.
Mellem parentes, dette er en bemærkelsesværdig præstation, da disse missiler er på mobile affyringsramper og yderst svære at spotte.
Hvis iranerne forsøger at eskalere mod saudierne eller amerikanerne, vil de hermed dømme deres eget regime til døden.
De befinder sig i den sværeste situation siden Den Islamiske Republiks oprettelse.
Konklusion
Israel-Iran konflikten har nået et kritisk vendepunkt med Israels systematiske afhovedningsstrategi.
Med potentiel amerikansk involvering og Irans begrænsede gengældelsesmuligheder står regionen over for en afgørende periode, der kunne omforme det geopolitiske landskab i Mellemøsten. (Cyril Malka)
