(24/10-2023) – Endnu en nat er gået. De israelske tropper er stadig omkring Gaza, men de er ikke kommet ind endnu. Åbenbart skal der afbrydes flere kommunikationslinjer, og flere ledere skal elimineres, før der kan rykkes ind.
Det er stadig varmt nordpå, hvor Hezbollah angriber ved grænsen. Ud over Akko, der blev ramt i går, er der også træfninger ved nordgrænsen. Der er kun blevet affyret få missiler fra Hezbollahs side ved disse angreb. De langtrækkende missiler er endnu ikke blevet brugt.
Iran viser tegn på at ville blande sig direkte i konflikten, men Israel har advaret præstestyret om, at hvis de blander sig, kan de regne med, at Israel vil gå direkte efter Teheran.
Israel er i besiddelse af de nye Stealth Fighter F-35-fly, som ikke kan spores.
Under normale omstændigheder kan disse fly ikke flyve hele vejen til Teheran. De skal i så fald have opfyldt tanken undervejs, og i så fald ville de blive synlige.
Derfor er de F-35-fly, der er specielt bygget til israelske behov (og som i øvrigt kaldes F-35-S), udstyret med flere ekstra benzintanke. Dette gør, at de sagtens kan flyve hele vejen til Teheran og bombe dem.
Jeg er ikke sikker på, at præstestyret vil tage chancen, men de er dumme nok til at prøve.
I denne forbindelse offentliggjorde iransk opposition pro-israelske karikaturer i går.
Tegneserie af den iranske opposition: regimerepræsentanten folder det israelske flag ud, så iranske borgere kan gå på, men de går rundt om flaget for at undgå at trampe på det.
Det var ikke mig!
Israel har offentliggjort tilståelser fra forskellige Hamas-medlemmer. Du kan se uddrag af dem i videoen her (12 minutter – arabisk – med engelske undertekster).
Det er interessant at bemærke, at de alle sammen fortæller, at Islam strengt forbyder det, de har gjort. Alligevel gjorde de det, fordi de fik “ordre på det”. Det er interessant, at de er ret nidkære, når det gælder om at påtvinge deres kultur i Europa, men knap så nidkære, når det handler om at massakrere jøder.
Det er også interessant at se, at netop dem vi har fanget, ikke er de personer, der har begået de værste forbrydelser.
Ganske god video, som du kan se her:
Klik her hvis du ikke kan se eller downloade videoen.
Nattens begivenheder
Så skal vi til nattens begivenheder. Som sædvanligt er tiderne israelsk tid, altså en time senere end i København.
Opsummering af gårsdagens begivenheder
09:03 – Telegram blokerede delvist Hamas-kanaler. Hvorfor delvist?
08:58 – FN: 6 UNRWA-ansatte blev dræbt den sidste dag i Gaza (UNRWA er allerede blevet fordømt for at have ansatte, der tilhører Hamas)
08:52 – Hamas: 140 arabere blev dræbt i nat af IDF-angreb i Gaza, flere hundrede blev såret
08:40 – Rapport: Endnu en humanitær konvoj går ind i Gaza-striben ved Rafah-overgangen
08:38 – Den libanesiske premierminister besøger en kommandopost i den sydlige del af landet
08:25 – 278 krigssårede er stadig indlagt på hospitalet, heraf 40 i alvorlig tilstand
08:06 – Arabisk skuespillerinde, der medvirkede i israelske serier, anholdt for at tilskynde til terrorisme på sociale medier
07:54 – Bombevarsling nær Gaza-striben
07:41 – Senior Hamas embedsmand anholdt nær Jenin
07:36 – Frankrigs præsident Macron lander i Israel
07:22 – IDF: Vi angreb mere end 400 mål i Gaza i mandags, vi dræbte 3 befalingsmænd
07:02 – Rapport: Biden-administrationen forbereder sig på mulig evakuering af hundredtusindvis af amerikanske borgere
05:33 – Biden talte med Netanyahu og opfordrer til en ‘kontinuerlig strøm’ af humanitær bistand til Gaza.
05:17 – Rusland erklærer “Styrkelse af de gensidige forbindelser med Iran i en atmosfære af tillid”. Han er i sandhed en “betroet allieret”, der er intet at klage over! Og en ven af Israel!
04:33 – Senior embedsmænd i Biden-administrationen bekymrede: ‘Israel har intet opnåeligt mål i Gaza-kampagnen’
02:50 – Obama fordømte Hamas-angreb, men advarede Israel mod at ‘udhule global støtte’, hvad han end så mener med det.
02:36 – Haniyeh opfordrede arabiske ledere til at tage stilling: “Hvor mange massakrer skal I holdes ansvarlig for?”
01:59 – Det Hvide Hus gentager sin holdning: “Nu er det ikke tid til en våbenhvile mellem Israel og Hamas”
01:43 – Ichilov Hospital: “De bortførtes tilstand er god, lad dem hvile”
01:39 – Minister Israel Katz: “Grundoperationen i Gaza vil ikke blive forsinket på grund af gidslerne”
01:23 – Ifølge højtstående amerikanske embedsmænd vil den kinesiske udenrigsminister besøge USA midt i “spændinger i Mellemøsten”
00:46 – IDF angreb Hizbollahs terrorinfrastruktur i Libanon
00:36 – Lederen af “Nation of Islam”, den sorte nazist Louis Farrakhan, indgav en klage mod “Anti-Defamation League”: “Jeg har aldrig skadet en jøde”. Hvilket minder mig om den tweet, han ellers udgav, hvor han sammenlignede jøder med kryb og sagde at det ikke var antisemitisk at være mod kryb:
00:19 – “Sundhedsministeriet” i Gaza: Dusinvis dræbt og såret i israelsk angreb i det nordlige Gaza-stribe
00:08 – Under sit besøg: Macron vil møde Abu Mazen i Ramallah. Naturligvis … Men hvorfor det?
I går 23:27 – Rapport: Forhandlinger om løsladelse af 50 gidsler “stoppede” på grund af Hamas’ krav om brændstofoverførsel
I går klokken 23:12 – blev 3 amerikanske baser i Syrien angrebet af droner
I går kl. 23:05 – Libanons grænse: IDF angreb en terrorgruppe, der forsøgte at affyre raketter i Mount Dov-regionen
I går 22:52 – En højtstående Hamas-embedsmand i Judæa og Samaria, der er fængslet i Israel, er død, han anklagede terror-organisationen: “Han blev myrdet”.
I går 22:37 – Gallant (israelsk forsvarminister): “Vi er i gang med en grundig forberedelsesproces”, stabschefen: “Kræfterne er forberedte og klar”
I går 22:28 – Netanyahu sammen med Gallant og stabschefen: “Vi støtter hinanden, træffer enstemmige beslutninger”
I går 22:27 – Qatars ambassadør i USA: “Vi er fast besluttet på at befri alle gidslerne i Gaza” (Cyril Malka)
soldaterne virker på ingen måde angrene efter den forfærdelige Massakre de begik🤬.
Jeg forstår det ikke 😢.
Heldigvis forstår du det ikke.
Jeg vil sige at for at forstå dem, så skal du være lige så følelsesmæssigt afstumpet som dem. Og siden du ikke er det, kan du naturligvis ikke fatte det. Heller ikke jeg forstår det. Og jeg vil holde på, at det er derfor omverdenen er chokeret undtagen de følelsesmæssige afstumpet udyr som synes det er okay og som demonstrerer i støtte for disse uhyrligheder. Men jeg forstår nu heller ikke dem.
Jotam Confino journalist fra DK fortalte i går i TV2 News at han havde set 40 min videomateriale frigivet af IDF. Han udtalte, ingen kan forstå og fatte uhyrligheder der er begået 071023.
I Danmark tvivler et hvis segment det er foregået.
Tror du på et tidspunkt, Israel bliver nødsaget til at frigive video-materialet som journalister så , for at forstå hvad israelske borgere blev udsat for.
.
Jeg er ikke sikker på, at det vil hjælpe. Man har films og fotografier fra uhyrligheder under shoah’en og alligevel er der en del, der stadig siger, det er noget der er blevet fundet på og at det aldrig har fundet sted.
Så vidt jeg ved så er billederne blevet offentliggjort. Facebook har blokeret dem, men X har tilladt dem, som ikke var for frygtelige. Jeg går ud fra, at snart eller siden, så vil videoer af det, der er sket lække (det håber jeg rent faktisk).
Men jeg er ikke sikker på, at det vil rykke ret meget. Der er flere og flere afstumpede mennesker i dag.