(17/08-2021) – Vores allesammens propagandamaskine, Fathi El-Abed, gjorde det igen: “mens vi sov”, fortæller han grådkvalt på Facebook, har israelske soldater massakreret fire “uskyldige palæstinensere”.
Ud over de fire uskyldige dræbt, så blev 11 såret.
Og alt det her naturligvis uden nogen grund overhovedet. Fordi, alle ved at det gør jøder bare sådan.
Nah! Lad os nu se tilbage på hvad der skete i natten fra søndag til mandag.
Først, stedet: Træfningen (fordi det var en træfning) skete i byen Jenin, som befinder sig i det nordlige Samaria.
Jenin er en by der styres af Palestinian Authority (PA). Og Jenin er en meget kendt og berygtet by på disse kanter: Det er simpelthen samlingsstedet for terrorisme og terroraktiviteter.
Der planlægges mange angreb på den israelske befolkning fra Jenin, våben og eksplosive cirkulerer og transiterer via Jenin og det er ofte i Jenin at terrorister skjuler sig efter at have udført deres terroraktioner.
Det er en kompliceret sag fordi officielt burde PA holde styr på disse ting og selv fange disse terrorister og udlevere dem, men det gør de som regel ikke (eller yderst sjældent).
Eftersom PA samarbejder yderst sjældent, lader terrorister naturligvis ikke sig fange frivilligt og hver gang der skal gøres en arrest i Jenin, skal der sættes en større operation i gang da man kan forvente modstand.
Derfor, når terrormistænkte skal arresteres, er man nødt til at sende en bevæbnet styrke og dette gøres ofte om natten for at undgå konflikt så meget som muligt.
Og det gik ikke helt som planlagt denne gang.
En under dække israelsk grænsepolitibetjent var kommet ind i lejren i Jenin i jagten på Muhammad Samir Salah Abu Zina, 26.
Abu Zina er ingen sød dreng, og bestemt ingen “student” på trods af de flotte billeder sendt af El-Abed.
Han er en allerede dømt terrorist med forbindelser til Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad.
Abu Zina havde for nylig været i kontakt med Hamas -styrker i Gazastriben og forsøgte at orkestrere et terrorangreb i Israel.
De israelske styrker var kommet ind, de havde fundet ham og soldaterne var på vej ud af lejren med Abu Zina varetægtsfængslet, da de kom under kraftig beskydning fra flere kilder på tæt hold (50 – 100 meter skriver de i rapporten).
Siden 11 terrorister blev såret og fire dræbt, kan man forestille sig hvor kræftigt beskydningen har været.
Soldaterne vendte tilbage og forsvarede sig og ramte fem terrorister. Der blev ikke rapporteret om israelske tab.
Ligene af fire af terroristerne er i hænderne på israelske sikkerhedsstyrker.
Ifølge PAs medier hedder to af de døde terrorister Salah Amar, 19, og Raed Abu Saif, 21
PAs leder Mahmoud Abbas erklærede en generalstrejke i byen som følge af hændelsen.
Abbas kontor offentliggjorde en erklæring, der kraftigt kritiserede den “grimme forbrydelse” begået i “Jenin” af “besættelsesstyrkerne”.
“En fortsættelse af denne israelske politik vil føre til en eksplosion og til øgede spændinger og ustabilitet,” lyder erklæringen.
Hamas talsmand Hazem Qassem beskrev hændelsen som en “heroisk konfrontation mellem martyrer med soldater fra besættelseshæren, der invaderede flygtningelejren”.
Og altså, ifølge Fathi, så er der tale om en kold likvidering af “uskyldige studerende”…
De er ikke engang enige om hvad der var tale om. Det eneste de er enige om, er at jøder skal lade sig dræbe uden at forsvare sig. That won’t happen! (Cyril Malka)
Tak for artiklen