(08/07-2021) – “I dag er 49 år siden, at det palæstinensiske folk mistede et af det største tab i den lange kamp for frihed, selvstændighed og retfærdighed. Et tab der aldrig nogen sinde kunne erstattes;
Ghassan Kanafani – palæstinensernes de facto ”kulturminister” og meget mere end det – blev myrdet for øjnene af familien af den israelske efterretningstjeneste Mossad.” fortæller Fathi El-Abed på sin Facebooks propaganda side.
Sammen med teksten kan man se billeder af en stille og rolig mand som ser ud til at tænke.
Hvem var Ghassan Kanafani?
Ghassan Kanafani var ikke nogen “kulturminister”, han var en ledende skikkelse af PFLP, Popular Front for the Liberation of Palestine, som er en af de mest morderiske terror-organisationer der fines.
PFLP blev berømt sidst i 1960’erne og først i 1970’erne pga. af alle de angreb de har udført på civilister: Flykapring, massakrer i supermarkeder, bombeangreb, m.m. hvilke har kostet livet af mange civilister (hvilket var formålet) de end så være jøder eller ej.
De udfører også stadig jævnligt terrorangreb, nu især i Israel og den sidste kendte er fra 2015.
Lod Massakren
Den 30. maj 1972 angreb PFLP lufthavnen i Israel i det, der blev kendt som Lodmassakren (“Lod” var daværende navn for det, der hedder Ben-Gurion-Lufthavnen i dag)
Tre medlemmer af den japanske røde hær rekrutteret af PFLP angreb Lod Lufthavn nær Tel Aviv og dræbte 26 mennesker og sårede 80 andre. To af angriberne blev dræbt, mens en tredje, Kōzō Okamoto, blev fanget efter at være blevet såret.
Kl. 22:00 ankom angriberne til lufthavnen om bord på en Air France-flyv fra Rom. Påklædt konservativt og med tynde violinetasker tiltrak de ikke opmærksomhed.
Da de kom ind i venteområdet, åbnede de deres violintasker og tog tjekkisk vz. 58 angrebsriffler uden kolber ud.
De begyndte at skyde planløst rundt på lufthavnens personale og på besøgende, som omfattede en gruppe pilgrimme fra Puerto Rico, og kastede granater, imens de skiftede magasin.
Yasuda blev ved et uheld skudt af en af de andre angribere, og Okudaira flyttede fra lufthavnsbygningen ind i landingsområdet og skød på passagerer, der forlod et El Al-fly, før han blev drabt af en af sine egne granater, enten på grund af for tidlig eksplosion eller som et selvmord.
Okamoto blev skudt af en sikkerhedsvagt, overmandet af en El Al-medarbejder og arresteret, da han forsøgte at forlade terminalen.
De døde bestod af 17 kristne pilgrimme fra Puerto Rico, en canadisk statsborger, og otte israelere, herunder professor Aharon Katzir, en internationalt kendt proteinbiofysiker.
Fordi lufthavnssikkerheden var fokuseret på muligheden for et palæstinensisk angreb, overraskede brugen af japanske angribere vagterne.
De tre gerningsmænd – Kōzō Okamoto, Tsuyoshi Okudaira og Yasuyuki Yasuda – var blevet uddannet i Baalbek, Libanon; den faktiske planlægning blev håndteret af Wadie Haddad (aka Abu Hani), leder af PFLP External Operations, med nogle input fra Okamoto.
På det tidspunkt var Kanafani PFLPs talsmand og han, i PFLPs navn, tog ansvaret for denne massakre.
Det kan derfor ikke komme bag på mange, at Israel var ud på at tage ham ud af spillet.
Mossad udførte aktionen: En bilbombe blev plantet i hans bil og da han startede den, sprang den, hvilket dræbte ham på stedet.
Desværre var hans 17-årige niece med i bilen og hun omkom også. Men til forskel for de handlinger udført af PFLP, var målet ikke at dræbe hans niece, men kun ham. Men sådan kan det ske.
Som en sidebemærkning blev Wadie Haddad, som planlagde attentatet også dræbt af Mossad.
Endnu en gang kan man væmmes med at læse hvordan en blodig morder som var medlem af en af de værste terror-organisationer bliver fremstillet som en stakkels uskyldig, når han selv har ansvar for hundreder af civilisters død: mænd, kvinder og børn, jøder eller ej.
Vi andre er taknemmelige for, at Mossad befriede os for denne morder. (Cyril Malka)