(19/05-2021) – Her er en af de seneste meddelelser fra IDFs talsmand vedrørende i går aftes [fra tirsdag til i dag, onsdag]:
“IDF-kampfly bombarderede for fjerde gang netværket af Hamas-terroristorganisationens-tunneler (den såkaldte “Metro”) i det nordlige Gazastriben. Omkring 65 terrormål blev udslettet under angrebet der blev udført af 62 israelske jagerfly som skød cirka 110 præcisions-styrede projektiler”.
Det, som er interessant er især det, IDF ikke siger.
Hvad IDF ikke siger i denne meddelelse, er, at de palæstinensiske muslimske terroristorganisationer i Gaza muligheder til at skyde raketter mod israelske byer og landsbyer er stort set blevet tilintetgjort. Der er ikke ret meget tilbage.
Det var nemlig stort set alt, hvad de havde tilbage, efter at 85% af deres overflade-infrastruktur blev ødelagt.
Indtil nu regnede langt de fleste specialister med at det ville være umuligt for den israelske hær at ødelægge netværket af raketter og deres løfteraketter som var installerede i den labyrint af underjordiske tunneller kendt som “Metroen”, som starter allevegne, slutter allevegne og formodes at have en samlet længde af 150 kilometer.
Det var Hamas også overbevist om.
Metroen
Mange sagde det var umuligt, jeg var overbevist om at Tsahal nok skulle finde en måde at gøre det på, men jeg mente at det ville tage trods alt to til tre uger og at man ville være nødt til at lave en invasion.
Og selv om det, så ville store dele af Metroen være aktiv, Hamas ville have flere tusind raketter tilbage at skyde med.
Metroen er farlig, ja, men det er også terroristernes eneste våben, de har satset alt på dette bræt. De har arbejdet i årtier for at bygge den ved at benytte sig deriblandt af børnearbejde (mange børn er døde ved at grave de tunneler, men underligt nok er der ingen der taler om dem).
Derinde har de våben, arsenaler, fabrikker, affyringsramper … En hele underjordiske terroristbase.
Det var Hamas’ styrke, men også dens svaghed: Tager man Metroen ned, så eliminerer man terrorister, våben, ammunitionsdepoter, missilaffyringsramper, missiler… alt deres arsenal og mandskab ryger.
Hvis man fjerner Metroen og indhold, så er Hamas lidt farligere end et par guldfisk, men ikke meget.
Og det har så været Aviv Kokhavis strategi: Metroen skulle ned inden for fire til fem dage.
Indtil videre har vi ud over artilleriild på et tidspunkt befundet os med 160 jagerbomber i den lille himmelstrækning over Gaza samt mindst tredive droner og femten angrebshelikoptere.
Prøv at spørge enhver flyveleder for eksempel i H.-Jackson-lufthavn i Atlanta, verdens travleste, selv uden at disse fly skyder et eneste skud, om det er håndterbar trafik.
Han vil sandsynligvis fortælle dig nej. Det er stort set ufatteligt, især da disse krigsfly bevæger sig meget hurtigere i angrebskonfiguration end dem, der er ved at lande eller lette i en civil lufthavn.
Når vi derudover tænker over at disse fly, som skulle have rigtigt godt styr over hvem var hvor og skulle hvor og lave hvad og så affyrede mindst to hundrede projektiler, inklusive 120 styrede missiler så er vi altså på kanten af science fiction.
Jeg vil vove at påstå at det er den mest komplekse luftoperation, der nogensinde er blevet udført i militærhistorien. Dette bliver et studium for de kommende generationers piloter.
Og den slags operation blev gentaget fire gange i de tre sidste dage med nogenlunde samme antal fly (plus-minus ti, femten stykker). Den sjette bølge er i gang nu, imens jeg skriver disse linjer.
Under alle de bølger er terroristerne blevet ramt meget, meget hårdt. Det er svært at anslå det nøjagtige tal da mange terrorister er stadig begravet under flere hundrede kilo cement og det er svært at finde ud af, men ellers anslår operation “Murenes Vogter” at have resulterede i 500 dødsfald i Gaza-kalifatet. Heraf er kun ti procent civile. Heraf 65% blev dræbt af jihadistiske raketter, der eksploderede for tidligt eller faldt tilbage på byen. Så højst en 25-30 civil-liv.
Det er naturligvis meget beklageligt fordi hver civil dødsfald er en drama, men i forhold til det udførte arbejde er de sikkerhedsmæssige tab, der påføres af IDF, ubetydelige. De, der hævder andet, er enten forkert informeret, forkert informerende, eller også er de yderst naive.
Betyder dette, at Tsahal ødelagde hele metroen og de raketter, der var tilgængelige for terroristerne?
Selvfølgelig ikke!
De formodes at have stadig mellem 500 og 1.000 raketter. Langt de
fleste af dem er kortdistance-modeller og Hamas vil ikke skyde dem til det sidste, fordi hvis de ikke har denne lille mængde tilbage, ville de være helt nøgne overfor IDF og det vil de helst ikke.
Derfor begrænser skuddene. De havde lovet at skyde mod Tel Aviv igen i går aftes, men det gjorde han ikke.
De vil måske fortælle at det er for at vise deres storsind, men jeg vil hellere tro på Tsahal meddelelser om at alle de raketter der var beregnede til denne operation var blevet ødelagte.
IDF neutraliserede 70 underjordiske batterier, der var i stand til at affyre 7 raketter samtidigt.
Man kunne tro, at terrormilitsen afholdt sig fra at skyde, fordi den havde til hensigt at vise sin velvilje for at opnå våbenhvile. Men hvis det havde været tilfældet, ville de ikke have affyret lavdistance-missiler på Kibbutz Nahal Oz kl. 06:07 i morges, på Ein Hashlosha kl. 06:17 og på området omkring Gaza kl. 5:33.
Bortset fra det er der ikke observeret skud fra langdistancemissiler [70-80 km] over Tel Aviv og det centrale Israel siden søndag morgen kl. 00:21 (23:21 lørdag nat i København).
Noget andet vigtigt: De fleste af de projektiler, der affyres mod israelske bosættelser omkring Gaza, er nu morterskud. De har langt mindre sprængstoffer end en raket og de affyres fra overfladen.
En indbygger i en af disse byområder blev alvorligt såret, men tre jihadistiske morter-enheder blev tilintetgjort.
Nu skal man ikke tage fejl, terrormilitserne har stadig nogle raketter og formodentligt nok også nogle langtrækkende. Men vi kan gå ud fra, at det antal raketter de har er ubetydeligt og at den bliver mindre for hver time der går.
For nogle dage siden, hver bølge af raketter indeholdt mindst 50 raketter, i dag talte de tre samlede udbrud over tre byer i alt mindre end 20 raketter.
Desuden, nu hvor det meste af Metroen er tilintetgjort, så er de arabiske terrorister tvunget til at skyde de fleste af deres raketter op fra overfladen. Og det siger sig selv at de underskriver deres dødsdom fra det tidspunkt de gør det. I går og i dag blev flere af disse “gunners” sat ud af spillet.
Dette betyder ikke, at morterskuddene er harmløse: for nogle øjeblikke siden faldt projektiler af denne art på boligenhederne for udenlandske landbrugsarbejdere på Eshkols regionale råd (i Gaza-omkredsen), der havde samlet sig i en af lejlighederne.
Vi beklager to dødsfald, to alvorligt såret og seks lettere såret.
En israelsk blev også såret ikke langt derfra ved Kerem Shalom-krydset, også af en morterskud, mens han overvågede overførslen af humanitær varer, mad og brændstof beregnet til indbyggerne i Gaza (fordi naturligvis lader vi stadig væk lastbiler med varer og mad gå igennem).
Det er en slående billede af hunden, der bider hånden på den, der fodrer den.
Det sidste
IDF er ikke færdig med sit arbejde. Der er stadig tunneler forbliver i det sydlige Gazastribe (Rafah-området) og i det centrale Gazastribe (Khan Younes-området). Men de er mindre betydningsfulde, fordi de længere væk fra israelske metropoler og derfor mindre overfyldte med raketter.
Det er måske dem, Tsahal er i gang med at rydde af vejen nu.
I Gaza-byens omkreds er der også løfteraketter og raketlagre, der skal destrueres. Tsahal ved udmærket godt, hvor de er. Dette vil sandsynligvis være en del af dette kombinerede angreb eller måske den næste.
Når det er sagt, sådans som tingene går i øjeblikket, om 3 eller 4 dage vil de muslimske militser ikke være i stand til at affyre mere end et par isolerede raketter hist og her. Og få kontant svar fra IDF.
Samtidig er den anden del af operationen stadig i gang: fjerne Hamas og Islamisk Jihads politiske og militære ledere. Listen over de, som allerede er fjernet er allerede meget lang. Og deres fine og dyre hus og palæ er ligeledes blevet jævnet med jorden.
Det eneste der kan håbes på nu, er at Jerusalem ikke bliver påkrævet våbenhvile.
Det skal siges, at selv om det kræves nu, så bliver Murenes Vogter en succes og Hamas er ud af stand til at kræve noget som helst, ud over at IDF-bokseren holder op med at slå på den fordi han er i stående Knock-Out.
Selv om Israel holder en klar sejr, så annonceres den ikke og det, af flere årsager:
- For det første, fordi der er stadig en del af Metroen og af Hamas arsenal der skal smadres derude. Der er ingen grund til at lade dem beholde dem.
- For det andet, fordi det simpelthen ikke er det israelske stil at gøre den slags. Det lader vi araberne om: Under Seks Dages Krigen, de israelske tropper marcherede mod Kairo imens de egyptiske radioer udbasunerede at de var ved at vinde og marcherede mod Tel-Aviv. Det er ikke stilen, her.
- For det tredje, fordi det politiske pres for at få os tvunget til at acceptere en våbenhvile vil forstærkes og det ønsker vi ikke.
- Endelig, fordi hvis det spreder sig, kan vi risikere at befolkningen i det sydlige Israel mener at nu er helt fint, når det ikke er det og dette kan føre til flere ofre.
Så lilge nu er den sjette bølge af anti-Metro-offensiven i fuld gang, terrormilitser reagerer ved at affyrer morter mod nabobebyggelser og skyde raketter mod Beersheva og Dimona.
Men det er bare slutningen på noget. Det finder de snart ud af. (Cyril Malka)
