(02/09-2020) – Undtagen under den karolingiske styre (se artiklen her) hvor stedet hed “Jerusalems rige”, så har byen, hvor Salomon har bygget sin tempel aldrig været hovedstaden af en anden rige end Judas rige.

Jerusalem var ikke blot den politiske hovedstad af Judas rige, men det var også jødernes religiøse hovedstad. Jøderne skulle til Jerusalem mindst en gang om året, for Påske.

Man skal i øvrigt ikke meget længere end til evangelierne for at konstatere at Jesus og hans forældre fulgte til punkt og prikke alle ritualer af den jødiske lov, også den med at tage til Jerusalem i Påsken.

Den jødiske identitet af Jerusalem var så gennemgående at de romerske kejsere forbød deres tropper at gå ind i byen med deres forskellige stander med ørn og andre dyr for at forhindre at starte en borgerkrig.

Hvordan kan man så sammenkæde dette historiske fakta med denne påstand som er blevet gentaget nu tusinder af gange om at Jerusalem er Islams tredje helligste by?

Det er ganske enkelt fordi det er fup.

Islams hellige byer

Lad os blive indenfor historiske fakta:

Dengang hvor Muhammeds efterfølgere blev tvunget til at forlade Medina og Mekka som hovedstader for deres kalifat, har de valgt Jerusalem, som de ellers kontrollerede til fulde dengang, som ny hovedby eller hellig by?

Overhovedet ikke.

Det blev henholdsvis Damaskus, Syriens hovedstad, Bagdad, Iraks hovedstad og Kairo, Egyptens hovedstad som blev efter tur de byer som fik en religiøs betydning. Aldrig Jerusalem!

Da den Osmanniske Rige overtog magten i området, fik de osmanniske sultaner titlen af kalifer, de troendes behersker. Valgte de Jerusalem som hellige by?

Ej heller. Det blev Konstantinopel (som i dag hedder “Istanbul”) som blev deres hellige by i 1538.

De tre-fem hellige byer af Islam er Mekka, Medina og Damaskus. Med lidt god vilje kan man tage Konstantinopel/Istanbul som hellig by. Det forklarer hvorfor den tyrkisk diktator, Erdogan, forsøger at overtage området igen for at genindføre kalifatet. (Se den tyrkiske propagandavideo fra Erdogan selv, som fejrer Tyrkiets sejr over Grækenland i 1922 og som hentyder til det, der kan ske nu:)

Og endeligt, Kairo.

Men Jerusalem er ikke og har aldrig været den tredje hellige by (eller den fjerde, den femte eller den hvad for et nummer du nu vil for den sags skyld) …

Altså, ikke før 1967 da israelerne befriede den, naturligvis.

Jerusalem og Koranen

Da han grundlagde Islam, har Muhammed nu ikke været særlig opfindsom. Han nøjedes med at overtage personer og hellige steder fra jødedommen og kristendommen og ændre lidt på forskellige ting og sager så det passede i hans kram.

Det er på den måde at Abraham blev den første muslim, at han skulle ikke ofre Isak men Ismael, så blev Moses og Jesus “muslimske profeter” selv om Islam ikke endnu eksisterede dengang.

Hvad så med Jerusalem?

Det tætteste på man kommer og det mange muslimer henviser til, er at der nævnes i Koranen at Muhammed, i en drøm, har set sig selv på ryggen af sin magiske hest, Al Buraq, en hest med et kvindehoved, ørnevinger og påfugl-hale som tog ham til “den moske som er længst væk”, hvilket siges “al aqsa” (længst væk) på arabisk.

Nu var der bare det, at der ikke var nogen moske i Jerusalem på denne tid.

Derfor, i Muhammeds tid, kunne stedet slet ikke være Jerusalem.

Det ville mere sandsynligt henvise til en by ved kysten: Akko, Jaffa eller Haifa, eller for enden af middelhavet: Spanien, Gibraltar, Marokko … Anyway. Der var altså ingen moske i Jerusalem på denne tid. Så Mohammeds Al Buraq kunne næppe have taget ham dertil

Hvordan blev den moske til, så?

Nemt: Det har altid været muslimsk praksis, når man har overtaget et område, at overtage derboende folks hellige steder og forvandle dem til moskeer. Det er deres måde at nedbryde den overtaget befolkning og at vise dem at Islam vil overtage det, de har kær og det kan de ikke gøre noget ved.

Det har muslimer gjort alle vegne: i Indien (overtagelse af indiske steder), i Afghanistan (buddhistiske steder) og, senest,i Manhattan tæt ved ground zero, hvor angrebet af den 11. september har fundet sted.

Da muslimerne invaderede Israel i den 7. århundrede led de efter de forskellige hellige steder og de var så heldige at finde et sted hvor en byzantinske kirke var bygget på det jødiske tempelbjerg.

Man kunne næppe finde bedre, med et slag kunne man snuppe et helligt sted både fra de kristne og fra jøderne.

Som sagt, så gjort, så blev der bygget en moske på stedet.

For at forsøge at gøre stedet mere tiltrækkende (da ingen gad tage til Jerusalem dengang), så kaldte de moskeen “al aqsa”, selv om den blev bygget ca. 80 år efter Muhammeds død og altså ikke kan være den moske han talte om. Men det er en detalje, vel.

På trods af den tiltrækkende navn, stod moskeen tom og faldefærdigt til indtil 1967.

Jerusalem og Islam

Endeligt: Uanset hvor i verden de er, vender jøderne sig mod Jerusalem når de beder. Det har de gjort i årtusinder.

Vender muslimerne sig også mod Jerusalem?

Nej! De vender sig mod Mekka.

Oprindeligt, for at forsøge at koknvertere Medinas jøder, vendte Muhammed og muslimerne sig mod Jerusalem da de bad.

Men da det ikke lykkedes at konvertere dem, udtalte Muhammed i 624 at det var forbudt at vende sig mod Jerusalem for at bede. Rent faktisk, skulle man nu vende ryggen mod Jerusalem og vende sig mod Mekka.

Jerusalem har aldrig haft og har ingen betydning for Islam. Byen er ikke nævnt én eneste gang i Koran.

Og Jerusalem er heller ikke den by der henvises til i Muhammeds drøm eftersom moskeen ikke var bygget endnu, så byen er heller ikke nævnt indirekte i Koran. Til sammenligning er byen nævnt 643 gange i Biblen.

Muslimerne bogstaveligt talt vender røven til Jerusalem når de beder, hvor jøderne har i 3.000 år vendt sig mod byen ved bøn.

Derudover har Jerusalem været hellig by og hovedstaden for de jødiske folk i 3.000 år. Den blev kun “hellig” for muslimerne efter 1967. (Cyril Malka)

>
Scroll to Top