(25/02-2020) – Det er forkert at tro, at der kun er et spiller, Fatah, styret af Mahmoud Abbas i spillet. Der er flere bevægelser som egentligt skal “forhandle fred” med Israel.
Men hvem kan man forhandle med, om hvad, og, især, hvorfor skulle man det? Her er listen og, naturligvis, er det ret nemt at google disse bevægelser og sikre sig at det jeg skriver er 100% korrekt.
Fatah (på arabisk: Erobringen): Det er den omvendte forkortelse af dets navn: harakat ut-tahrîr il-falastîniyy (Bevægelse for befrielse af Palæstina). Forbogstaverne er en reference til koranens surat 48 – al fath (den skinnende sejr).
Fatah er en islamo-marxistisk nationalistisk bevægelse (som sammenlægger marxisme med arabisk muslimske nationalisme) grundlagt af Yasser Arafat og som udsprang fra Det muslimske Broderskab. Bevægelsen er medlem af international socialisme og holder på at der skal grundlægges et arabisk stat på hele den gamle palæstina som den var under den britiske mandat, med Jerusalem som hovedstad.
Den kommende “Palæstina” bliver et stat hvor jøderne “får lov til at leve” og som skal være del af den “arabiske nation”.
Der skal dog tilføjes at “moderate” Abu Mazen (Mahmoud Abbas), som har overtaget ledelsen af terrorbevægelse har lavet om på det ved at udtale for et par år siden at “jøderne ikke vil få lov til at leve i Palæstina” (og DET er apartheid, til gengæld).
Fatah al-Intifada: Muslimsk religiøs fundamentalist nationalistisk bevægelse som udsprang fra Arafats Fatah og som holder på at staten af Israel skal tilintetgøres og at der skal laves en muslimsk arabisk stat på hele det, som var den britiske Palæstinas. (Fatah al-Intifada har samme flag som Fatah)
Fatah al-Islam (Islamens sejr): Nationalistisk salafist muslim bevægelse som udsprang af Fatah al-Intifada (som selv udsprang fra Fatah).
Fatah al-Islam arbejder for tilintetgørelsen af den israelske stat så der kan laves en “palæstinensisk arabisk muslim stat” på hele det, som var den britisk Palæstina og som skal integreres til den muslimske kalifat.
Palæstinensisk islamisk Jihad (Harakat al-Jihad al-Islami fi Filastīn): Fundamentalistisk muslimsk nationalistisk organisation for befrielsen af den arabiske Palæstina.
Bevægelsen er sprunget ud af Fatah og fremfører en revolutionær nationalistisk muslimsk Jihad influenceret af den muslimske revolution i Iran.
Den har som mål at tilintetgøre den israelske stat for i stedet for at indføre en muslimsk arabisk palæstinensiske stat på hele det, som var den britiske mandat af Palæstina.
Palæstinensisk Populær Front for Befrielsen af Palæstina (l-Jabhah al-Sha`biyyah li-Taḥrīr Filasṭīn) (PFLP): Marxistisk-Leninistisk palæstinensisk organisation som sammenlægger muslisme arabisk nationalisme og marxisme som vil have en arabisk stat på hele det område, som var den britiske mandat og som skal styres i en revolutionær socialistisk perspektiv.
Siden USSR er braset sammen er den bevægelse nu støttet af Iran og den støtter den baasist Syrien.
Hamas: Delvis forkortelse af harakat al-muqâwama al-‘islâmiya (Islams modstandsbevægelse).
Nationalistisk religiøs fundamentalistisk bevægelse som udkonkurerer Fatah hvis skabere er Det muslimske Broderskab.
De holder på at “Palæstina er muslimsk jord” og holder på tilintetgørelsen af den israelske stat for at få en muslimsk palæstinensisk arabisk stat på hele det område som var den britiske mandat af Palæstina.
Dermed vil jeg gerne spørge hvordan man forestiller sig at en moderne, demokratisk stat som Israel skal forhandle fred med terrorbevægelser som kun kan se tilintetgørelsen af Israel som deres mål? Forlanges det at jøderne skal gøre som de gjorde i 1940’erne og selv skal gå til ovnene?
Har det, at vi har givet araberne hele Gaza uden betingelse ført til fred?
Endeligt kan læseren ikke undgå at se at alle disse bevægelser ser kun en løsning: tilintetgørelsen af Israel og en muslimsk stat i stedet for. Men hvorfor er der så mange bevægelser i stedet for ét?
Hvis, gud forbyde det, Israel skulle komme til at falde, tror man virkeligt, at der vil være fred?
Eller vil alle disse bevægelser begynde så et bekrige hinanden som de gør det i resten af Mellemøsten? (Cyril Malka)
