Hamas er død

(07/08-2018) – Onsdag 1. august var der en vigtig møde i Kairo, Egypten. I denne møde deltog nogle højtstående Hamas-medlemmer samt medlemmer af den egyptiske efterretningstjeneste.

Det var den fjerde møde af den art, der er sket i de sidste par uger.

Det, som også er meget vigtigt var at en medlem af den israelske regering følger disse møder på indirekte vis. Det vil sige fra et andet værelse fra det hotel hvor disse møder sker.

Det, der bliver sagt her er så vigtig at Bibi Netanyahu har aflyst alle de møder han havde udenfor Jerusalem i denne uge.

Det, der siges officielt er at det handler om at sætte op en langvarig våbenhvile mellem terrorbevægelsen og Israel og dette, med Egypten som mellemand.

Dette er kun delvis rigtigt.

I virkeligheden forsøger Egypten at organisere en overførsel af styren af Gaza-striben fra Hamas og til Mahmoud Abbas fra Palestinian-Authority (PA).

Forslaget har været på bordet flere gange i løbet af de sidste fire år og har været præsenteret flere gange som en slags “fred” mellem Hamas og PA. Men Hamas har altid nægtet at overlade styret til PA.

Nu, ser det ikke ud til, at de har så meget valg.

Hamas kan snart ikke gøre andet da terrorbevægelsen er fuldstændig på knæ og splittet og den kontrollerer ikke længere hvad der sker i Gazastriben.

Det vigtigste element

Den vigtigste årsag er pengemangel: Qatar, som indtil nu har været Hamas’ største økonomiske støtte har accepteret over for Saudiarabien, de andre lande i Golfen og USA, at stoppe al økonomisk støtte til Hamas.

Iran, som også støttede Hamas er i økonomiske krise. Den iranske møntfod, Rial, er ikke noget værd længere (i dag er 1 US dollar 44.230,50 Rial værd) og de har ikke flere penge. USAs sanktioner kommer på plads i dag, befolkningen er i oprør, der er strejker og demonstrationer over alt. Iran har soldater i Syrien, i Yemen. De fleste af dem får ikke længere løn og vagter i Iran deserterer. Iran har nok at se til og de kan ikke længere, og har længe ikke kunnet støtte Hamas økonomisk.

Grænsen mellem Egypten og Gaza-striben er helt lukket. I modsætning til den såkaldte “israelske blokus”, som tillader over 230 lastbil om dagen med humanitærhjælp til at gå igennem til Gaza. Egypten har lukket fuldstændigt grænsen til Gaza.

Oprindeligt var der tunneler mellem Egypten og Gaza og disse blev brugt til at smugle våben og penge. Den egyptiske regering så mellem fingrene med det da det kun gik ud over Israel. Men piben fik en anden tone da al Sissi overtog magten i Egypten. Alle tunneler blev tilintetgjort og grænsen blev hermetisk lukket.

Donald Trump har suspenderet alle betalinger til de påstået “human organisations” som videresendt de penge de fik fra USA til Hamas.

Dette vil sige at Hamas ikke har betalt sine militser i mange måneder.

Mad Max

Dette har ført til at mange militsmænd har forladt terrororganisationer og det meste af Hamas er nu sprunget i stykker og består nu er ca. 15 mindre bander som er muslimske-ekstremister (men ikke enige med hinanden, dog) og noget mafia-agtig som holder styr på forskellige “territorier” på forskellige dele af Gaza-striben.

De adlyder ikke længere Hamas. Det er derfor, at da Hamas lovede Israel, at brandpåsættelsen vil stoppe om fredagen efter Israels trussel, det skete ikke: “Vi bliver ved med at kæmpe. Hamas bestemmer ikke”, blev der svaret.

For at kunne få noget kontrol over det, er Hamas nødt til at forhandle med alle disse små grupper: Der udveksles olie, våben, ammunition og forskellige goder imod at disse grupper holder op med at affyre raketter, sende bevæbnet terrorister, angribe sikkerhedshegnet mod Israel.

Takket være disse forhandlinger, bliver disse bander bedre bevæbnet og de afpresser penge fra de rigeste butiks- eller fabrikejere af den zone de “regerer” over.

Nu er der det at pengene bliver få i striben så millitserne ligner mere og mere de bevæbnet bander fra Mad Max mere end som en kommende hær.

Derfor kræver disse bander flere og flere penge ved ikke at adlyde Hamas. De bliver ved med at bryde aftaler ved at affyre et par raketter af eller et par brandballoner af mod Israel. Hvilket Hamas ellers havde lovet at holde op med.

Hvis Hamas har højt og helligt lovet at lade være med den slags, det er naturligvis ikke fordi de lige pludselige er blevet venligesindede mod Israel. Men ganske enkelt fordi de ikke kan svare igen når der er skududveksling mellem Tsahal (den israelske hær) og dem.

Det har man tydelig set i de sidste uger. Hamas har for eksempel slet ikke svaret igen til den mest voldsomme israelsk raid på Gaza striben siden 2014.

Før i tiden, udviklede disse konfrontationer sig til at blive til konflikter der varede fra tre dage til halv anden måned.

I dag, i stedet for, Hamas løber grædende til egypterne for at bede dem om at organisere en våbenhvile.

Hamas har mistet kontrollen

Terrororganisationen har ikke længere mulighed for at disse våbenhvile kan respekteres.

Hamas lederne, Ismail Hanya og Khaled Mashal kontrolerer kun mellem 1.500 til 2.000 meget udisciplinerede militsmænd når de, sidste år, havde omkring 30.000.

Der er ingen til at grave tuneller længere, ingen til at vedligholde kommunikationsnetværket og det antal af terrorister som kan affyre raketter af er latteligt lille.

Det er jo det at disse poster var meget godt betalt da de var ret udsatte.

Der var i forvejen modstand blandt de, der gravede tunneller efter at Israel fandt modtrækket og dusiner blandt dem døde under frygtelige betingelser: druknet da Tsahal oversvømmede dem, ved eksplosioner eller begravet under sand og sten da de blev bombarderet fra luften.

Nu, hvor man ikke engang længere bliver betalt for jobbet, er det blevet ret svært at finde “frivillige”.

Der er ikke flere tunneller der kan bruge og selv om der er tusinder af raketter skjult rundt omkring, er der ingen for at vedligholde dem eller for at fyre dem af.

Og… Pengemanglen letter jobbet for Israel: Det bliver nemt at betale for at få oplysninger og Israel ved lige præcis hvad der foregår hvor i Gazastriben.

Hvad nu?

For Jerusalem og for Kairo er Hamas’ fallit en god nyhed. For israelerne betyder det at man ikke længere skal frygte raketaffyringer mod storbyerne.

For egypterne betyder det at den “palæstinensiske afdeling” af det Muslimske Broderskab kan ikke længere støtte ekstremisterne i Nilens delta-området.

Men hverken Kairo eller Jerusalem skal glæde sig for meget.

For Israel, fordi raketaffyringer er mere begrænset men også mindre planlagt og man har ingen at forhandle en våbenhvile med længere.

For den egyptiske præsident, al-Sissi, lige så vel som for Netanyahu, man er ikke interesseret i at Gaza falder i anarki.

Især fordi snart eller siden vil det vel ende med at en af banderne vil tage magten og det kunne sagtens være en salafist-gruppe som kan meget vel til at få os til at fortryde den tid, det var Hamas i striben!

Det er sikker: Binyamin Netanyahu er ikke interesseret i at Mahmoud Abbas og PA tager kontrolen over Gaza fordi dette vil være en skridt henimod en Palæstinensisk stat med to hoveder: en i Judæa-Samaria og den anden i Gaza og det vil sætte Israel som en lus mellem to negle.

Derudover kan det meget vel tænkes at Trumps plan for fred i Mellemøsten vil højst sandsynligt gå ud på en afmilitariseret Gaza, uafhængigt af PA og som vil være mere en slags “Mellemøstens Singapour” eller Hong-Kong.

Det kunne tænker at al-Sissi og Netanyahu er enige om disse træk: Det handler ikke om at give Gazas nøgler til Mahmoud Abbas.

Først, fordi han har ikke de militariske midler til at styre området og som en anden ting, Egypten agter at spille en stor rolle i “projekt Singapour” da projektet skal gå videre fra Gaza og til den egyptiske Sinaj. Dette vil give en masse arbejde og muligheder for Egypten.

Men for at kunne gøre det, skal al-Sissi deltage i at holde styr på Gaza-striben efter Hamas. Så han kunne godt tænke sig at være i gode forbindelser med de, der overtager bevægelsen efter Hanya og Mashal.

Yahya Sinwar

En af de vigtige mænd i øjeblikket er Yahya Sinwar. Han er Gazas ny chef og han har erstattet Ismail Hanya i februar i år.

Han har været dømt til 30 års fængsel og han har været i israelske fængsel i 22 år pga. forskellige mord.

Han blev befriet i 2011 da Israel udvekslede 1.000 farlige arabiske terrorister mod en israelsk soldat som var holdt gidsel af Hamas i fem år: Gilad Shalit.

Men i øjeblikket, er ingen bange for Hamas længere, så den organisation Sinwar arver er ikke meget værd. Han er til at forhandle med imod nogle penge og en interessant post i Gaza-Singapour-projektet.

Hamas har stadig væk en interessant netværk som kan være godt at få fat i for, i dag, billige penge.

Og man har en god argument: Al-Sissi kan få hjælp fra Israel hvis der er problemer (det er derfor der er en israelske observatør til disse forhandlinger). I tilfælde af flere brandballoner eller raketaffyringer, kan Egypten koordinere med Israel hvilke bande der skal gås efter.

Rent faktisk betyder det at Israel ender med at beskytte Hamas mod disse forskellige bander så projektet kan blive født.

Israel som redder af Hamas

Tsahal som redder Hamas? Science Fiction? Måske. Jeg er ikke til stede i disse forhandlinger. Jeg nøjes med at analysere ud fra det jeg ved og kan observere og måske tager jeg fejl. Jeg har ingen beviser for det.

Men jeg konstaterer at Tsahal handler mindre og mindre mod balloner og kun i nærheden af sikkerhedshegnet og ikke imod strategiske stillinger længere.

Derudover trækker den israelske regering mindre og mindre Hamas til ansvar for hvad der sker.

Jeg observerer også at de sidste stor luftangreb har gjort minimal skade. Meget få døde eller såret. Og alle mål var Hamas’: kommandocenter, observationscenter, træningscenter, våbenfabrikker.

De få ofre der har været var ikke til stede derinde men var i nærheden.

Igen sidst i ugen, som svar til brandangreb, har Israel til dels lukket Kerem Shalom checkpoint. 90% af varerne som køres til Gaza kommer derigennem.

Egypten har ikke ladet mere gå igennem fra deres side af denne grund.

Ikke en liter benzin er gået ind i gaza hvor 1,6 mio. mennsker bor. Og der er ikke blevet sat en slutdato på benzin-embargoen.

Det er meget motiverende for at sætte pres på Hamas-forhandlere i Kairo.

Igen 10 dage på den måde og så er der borgerkrig i striben. Gaza vil falde uden at Israel affyrer et skud.

Godt eller dårligt?

Hamas er død. Det er fakta.

I øvrigt så er det noget alle europæiske journalister og de, der kender området er godt klar over. Selv om de ikke siger det endnu. Journalister kan ikke længere bevæge sig i Gaza uden at bumpe i en af disse bander.

Hvis de ikke taler om det, det er for at undgå at blive blacklistet og få problemer næste gang de tager dertil, fordi de ikke vil indrømme at deres helte, Hamas, er på knæer eller også blot fordi de er voldsomt antisemitter.

Hamas er død. Det er hverken en god eller en dårlig ting. Det kommer an på hvordan områdets partnere og USA vil styre sagerne og hvordan det hele vil udvikle sig. (Cyril Malka)