(04/12-2023) – Det er nu klar for enhver at der er en fuldstændige mangel på sammenhæng mellem de aggressive udtalelser fra højtstående Hamas-embedsmænd, der er i udlandet i deres taler, og situationen for civilbefolkningen i Gazastriben.
Som bekendt blev våbenhvilen afbrudt af Hamas: De udleverede ikke den liste over de gidsler der skulle befries inden den planlagte tid (kl. 07:00 om morgenen) og de gik kort efter i gang med at beskyde israelske stilllinger.
De havde måske ikke taget Israels advarsel alvorligt, hvilket var en fejl.
I de seneste dage, efter afslutningen på våbenhvilen og med begyndelsen på landoperationen i den sydlige del af Gazastriben, har man kunnet se en anden og meget mere desperat stemning blandt gazanerne på de sociale netværk.
Afslutningen på våbenhvilen var et hårdt mentalt slag for dem. Selv om Israel annoncerede, at dette ikke var færdigt og at de ikke burde komme hjem igen, så fortalte Hamas dem, at Hamas havde vundet krigen, og at nu kunne de komme hjem i al sikkerhed.
De har troet på Hamas, hvilket også var en fejl.
Derfor er Gazanere blevet ret hårdt ramt, når de nu har fundet ud af, at nej, der var ikke tale om en vedvarende våbenhvile og at operationen nu fortsætter.
Khan Yunis er en by i Sydgaza-striben. Det var et sted, hvor folk kunne flygte til fra Nordgaza.
Derfor flygtede en del “modige” højtstående Hamas operative til Khan Yunis for at gemme sig blandt befolkningen under våbenhvilen.
Ligeledes flyttede de våben, ammunitioner og raketter dertil.
Og derfor, efter våbenhvilen blev brudt, er Israel gået i gang med operationer i Khan Yunis.
Koncentrationen af angreb i Khan Yunis-området sammen med IDF-talsmandens opfordringer til at evakuere videre mod syd skabte et totalt sammenbrud for mange gazanere.
Det skal forstås sådan, at der er hundredtusindvis af gazanere fra den nordlige del af Gazastriben, som efterlod alt og blev evakueret til Khan Yunis-distriktet.
Efter at det er lykkedes dem delvist at etablere sig i Khan Yunis, bliver de igen sendt videre sydpå til et overfyldt område uden nogen boligløsning.
Samtidig er der mangel på mad, vand og basale serviceydelser på trods af, at der ankommer nødhjælpslastbiler.
Byrden på de områder, som beboerne evakueres til, er vokset, og kampen for daglig overlevelse er blevet en realitet for mange af dem.
De er villige til at gøre næsten hvad som helst for at få mad og husly til sig selv og deres familier.
Den propaganda de har fået os til at tro i årevis: At de stakkels arabere levede i fattigdom stabled oven over hinanen (hvilket var direkt løgn) er nu blevet til virkelighed.
Karma, ville nogle sige.
Dette har medført en ændring og en eskalering i kommentarer på de sociale medier.
Ting, der før var tabu, er nu tilladt. Hellige køer bliver slagtet, herunder “modstanden” og dens mål.
Det er blevet meget almindeligt at finde sætninger på Facebook som:
“Giv dem deres fanger tilbage og afslut krigen.”
“Lad dem eliminere Sinwar og blive færdige med det.”
Gazanerne er virkelig i problemer. Og selv når vi ser fremad mod den overskuelige fremtid, selv efter krigen, vil mange af dem ikke have et hjem også efter om mange måneder.
Formålet her, er ikke at fremkalde medlidenhed med gazanerne. Jeg har ingen da jeg kan huske hvordan de fester hver gang en jøde bliver dræbt og hvordan de har behandlet de gidsler der kom ind den 7. oktober.
Det er blot for at forklare situationen i Gazastriben og dermed også for at få indsigt i den fortsatte adfærd over for dem.
Og i dette tilfælde vil jeg sige, at jeg synes at Israel skal øge dialogen med Gazas befolkning og hver dag forklare dem, at krigen vil fortsætte, indtil alle de bortførte er løsladte, indtil Hamas’ ledere er elimineret, og indtil at Gazastriben er demilitariseret.
Gazas befolkning har brug for at høre hver dag, hvem der er skyld i deres situation, og især hvordan denne situation kan bringes til ophør.
De er trætte af situationen og motivationen hos så mange mennesker bør ikke undervurderes. Der er tale om en styrke, som kan udnyttes til fordel for de nuværende israelske interesser i Gaza.
Det kan udvikle sig til at en del af en befolknings skaber en bevægelse som går mod Hamas. Eller at de kan lægge pres på Hamas’ medlemmer. De kan hjælpe Israel på forskellige måder.
Prisen fra Israels synspunkt er nul. Det koster Israel intet. Det er bare om at fortsætte med at præsentere hver dag på en fokuseret, kort og klar måde, hvordan denne krig kan afslyttes.
Det er ikke andet end en trepunktpræsentation:
- Frigivelse af de bortførte.
- Eliminering af Hamas’ ledere.
- Demilitarisering af Gazastriben.
Jeg tror, Israel vil blive positivt overrasket. Risikoen? Den eksisterer ikke så længe Israel ikke lover noget eller ikke afgiver noget. Blot at oplyse hvordan krigen kan endes.
Desværre regner jeg ikke med at IDF læser denne blog men jeg håber, de kommer i tanker om det. For ofte har IDF været uopmærksom på den psykologiske del af krigen, hvilket den anden lejr er specialist i. Det ville være godt hvis de tog disse midler i brug. Det vil endda spare menneskeliv. (Cyril Malka)
Hi Cyril.
Desværre hører vi ikke danske medier Mr Bibi eller andre fra Israel’s top udtale: ‘vi stopper bombningen, så snart alle gidsler er frigivet. Selv dem som ikke er mere.
Kh
Anny
Det blev sagt først på krigen, at vi vil have alle gidsler tilbage.
Men vi har også altid sagt, at det ikke vil være nok og at vi vil af med Hamas.
Der er desuden også blevet sagt for nyligt, at efter at Hamas er tilintetgjort i Gaza og ting er blevet normale igen, så vil alle de ledere blive dræbt, uanset hvor de befinder sig i verden. Ikke med det samme, men det bliver de. Men først efter at krigen var slut. En ting ad gangen 🙂