Gidsler- og fangerudveksling gået i stå

Hjem » Gidsler- og fangerudveksling gået i stå

(25/11-2023 – 18:43) – Jeg havde knap udsendt min mail, og mit indlæg var lige blevet offentliggjort, da nyheden faldt. Hamas udtalte:

Vi har besluttet at udsætte løsladelsen af den anden gruppe af bortførte, indtil besættelsen opfylder klausulerne i aftalen om indførelse af bistand til den nordlige Gaza-stribe og på grund af besættelsens manglende overholdelse af de aftalte kriterier for løsladelse af de palæstinensiske fanger fra fængslet i Israel.

Mig bekendt er 50 lastbiler med bistand kørt fra Rafah, men ingen, ud over parterne, kender aftalens nøjagtige ord, og det er ikke til at vide, om det er en taktik fra Israel for at få aftalen til at bryde sammen, eller om det er Hamas, der forsøger sig med en form for bluff.

Det kan være, at Hamas prøver at trække tiden ud: De har fundet ud af, i hvilken tilstand deres tunnelsystem er, og antallet af officerer og højtstående medlemmer af terrorgruppen, der er døde.

De havde regnet med at have tid nok med en 14-dages våbenhvile for at restrukturere sig. Ved at forlænge våbenhvilen med 10 gidsler om dagen, som de tilbød, kan de få en 14-dages våbenhvile.

Desværre har de nok fundet ud af, at det ikke vil være nok, og derfor forsøger de at trække det hele i langdrag.

Det ville nok have virket under normale omstændigheder, men jeg er ikke sikker på, at Hamas har forstået, at vi ikke længere spiller det spil, som vi har gjort de sidste 20 år.

Siden stabschef Halevi understregede for 24 minutter siden, at vi agter at gå tilbage til angreb i Gaza, når våbenhvilen slutter, er det ikke det bedste træk, Hamas kunne lave nu, efter at have tigget og bedt om en våbenhvile de sidste tre uger.

Det er ikke til at vide, hvad der vil ske nu.

Vil Israel “bøje sig” og give efter for presset for at få gidslerne ud, eller vil vi tage det som et signal på en aftalebrud og dermed også et brud på våbenhvilen og begynde forfra?

Næste episode kan meget vel komme snart. (Cyril Malka)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top