Nemt. Dette kan meget nemt tjekkes i enhver ordbog som medtager ordenes oprindelse og jeg har tjekket det i forskellige sprog og falder over samme resultat. Det er kun i begyndelsen, der er en forskel.
Se, for eksempel:
– På dansk, stammer udtrykket “jøde” fra det middelnedertyske “jode” (også af og til “jude”). Det stammer fra det latinske “judaeus”
– På fransk hedder det “juif”. Dette kommer fra det gammelfranske “giu” eller “juieu” (og betyder “fra Judæa”) og stammer altså også fra det latinske “judaeus”.
– Judaeus er latin og det betyder “Judæer af Judas stamme, fra Judæas land”
– Dette kommer fra det oldgraæske ἸΟΥΔΑῖΟΣ /IOUDAÎOS, som betyder “af Judas stamme, indbygger i Judæas bjerge, Judæer i Judæas land”
– Dette ord stammer fra aramæisk YEHŪDĀY, der betyder “af Judas stamme, indbygger i Judas rige, Judæer i Judæas land”
– Dette kommer fra det gamle hebraiske YEHŪDĪ, der betyder “af Judas stamme, indbygger i Judas rige, Judæer i Judæas land”. Alle statsborgere i Judas rige er “judæimer”, altså judæere fra Judæas land
– Hvilket kommer fra fra gammelt hebraisk YEHŪDĀ, hvilket betyder “Juda, af Judas stamme” (en af de tolv stammer, man omtaler i Bibelen).
“Jøde” er etymologisk set, fra oldtiden og til i dag, et udtryk, et ord, der betegner en person, der tilhører det hebraiske folk, til folket, der bor i Judæas bjerge, til folket i Judæa, i landet Judæa og lever i overensstemmelse med lovene og gældende skikke i Judas rige, Judæas rige, Judæas land, dikteret til Moses og nedskrevet i Toraen.
Så jeg kunne godt tænke mig at nogen kunne give mig en forklaring på hvordan en judæer, der tilhører Judas stamme, af Judas rige, af Judæas rige, af Judea-landet kan være en besætter af Judea-landet? (Cyril Malka)
Får mig til at overveje:
Er det mon derfor i den kristne bibel blev Jesus forrådt af Judah = Judas = jøderne?
Ifølge en del studier, ja.
Navnet er et navn der er fundet på efterhånden. Det mener man bl.a. fordi Paulus (hvis skrifter er daterede før evangelierne) ikke nævner Judas med navn. Derudover er navnet Judas Iscariot højst sandsynligt et navn fundet på da “Iscariot”. Den mest accepteret fortolkning er at Iscariot er en omskrivning af det latinske “sicarius”, hvilket betyder “kniv-mand” (altså “morder”). Det er så tænkeligt at fornavnet Judas er blevet valgt for tage afstand til jødedommen, ja.
Kære Cyril,
Tak for dine gode indlæg på din blog.
Din teori om Judas Iskariot holder holder imidlertid ikke.
1. Judas var et almindeligt fornavn på Ny Testamentes tid. Der er ikke noget mærkeligt i, at – ikke 1 – men 8 af Jesu disciple hed Judas.
2. Evangelisten Lukas nævner Judas ved navn. Lukas var som bekendt en af Paulus disciple og rejseledsagere.
3. Judas tilnavn Iskariot – som betyder “en fra Cariot” eller “Keriot” – forklarer de fleste fortolkere med, at han stammer fra den lille by Keriot i det sydlige Judæa. Jeg kender godt teorien om at navnet Iskariot har latinsk oprindelse, men den er ikke særlig udbredt i teologiske kredse.
Så nej, navnet Judas antyder ikke noget om forholdet mellem jødedommen i kristendommen :-).
Men i øvrigt giver jeg dig fuldstændig ret i, at det er useriøst og uhistorisk at hævde, at jøderne har besat Judæa. Judæa og Samaria tilhører Israel – og vil altid gøre det.
De bedste hilsner
Jan Frost
Goddag, Jan,
Åh, men det er ikke min teori. Det er én teori. Jeg har også læst den, du skriver og der er flere og alt det her vil jeg ikke tage stilling til.
Judas’s epithet “Iscariot” (Ὶσκάριωθ or Ὶσκαριώτης), which distinguishes him from the other people named ‘Judas’ in the gospels, is usually thought to be a Greek rendering of the Hebrew phrase איש־קריות, (Κ-Qrîyôt), meaning “the man from Kerioth”.[17][9][18] This interpretation is supported by the statement in the Gospel of John 6:71 that Judas was “the son of Simon Iscariot”.[9] Nonetheless, this interpretation of the name is not fully accepted by all scholars.[17][9] One of the most popular alternative explanations holds that “Iscariot” (ܣܟܪܝܘܛܐ, ‘Skaryota’ in Syriac Aramaic, per the Peshitta text) may be a corruption of the Latin word sicarius, meaning “dagger man”,[17][9][19][20] which referred to a member of the Sicarii (סיקריים in Aramaic), a group of Jewish rebels who were known for committing acts of terrorism in the 40s and 50s AD by assassinating people in crowds using long knives hidden under their cloaks.[17][9] This interpretation is problematic, however, because there is nothing in the gospels to associate Judas with the Sicarii,[9] and there is no evidence that the cadre existed during the 30s AD when Judas was alive.[21][9]
A possibility advanced by Ernst Wilhelm Hengstenberg is that “Iscariot” means “the liar” or “the false one”, from the Hebrew איש-שקרים. C. C. Torrey suggested instead the Aramaic form שְׁקַרְיָא or אִשְׁקַרְיָא, with the same meaning.[22][23] Stanford rejects this, arguing that the gospel-writers follow Judas’s name with the statement that he betrayed Jesus, so it would be redundant for them to call him “the false one” before immediately stating that he was a traitor.[9] Some have proposed that the word derives from an Aramaic word meaning “red color”, from the root סקר.[24] Another hypothesis holds that the word derives from one of the Aramaic roots סכר or סגר. This would mean “to deliver”, based on the LXX rendering of Isaiah 19:4—a theory advanced by J. Alfred Morin.[23] The epithet could also be associated with the manner of Judas’s death, hanging. This would mean Iscariot derives from a kind of Greek-Aramaic hybrid: אִסְכַּרְיוּתָא, Iskarioutha, meaning “chokiness” or “constriction”. This might indicate that the epithet was applied posthumously by the remaining disciples, but Joan E. Taylor has argued that it was a descriptive name given to Judas by Jesus, since other disciples such as Simon Peter/Cephas (Kephas “rock”) were also given such names.[23]
Jeg skrev at 8 af Jesu disciple hed Judas. Jeg mener, at der nævnes 8 personer ved navn Judas i Ny Testamente. Beklager skrivefejlen.