Benjamin Netanyahu bliver premierminister igen - illustration(04/11-2022) – Ifølge resultaterne, som den israelsk centrale valgkomité (CEC) offentliggjorde i går, torsdag aften, vil Netanyahus blok samle 64 pladser. Den yderste venstrefløj Meretz og anti-zionistiske arabiske Balad-partier er blevet elimineret og vil ikke komme ind i Knesset.

I ethvert land på jorden er en venstreorienteret regering altid destruktiv og katastrofal. Et land som Israel, konstant konfronteret med risikoen for terrorisme, truet af en islamistisk magt, som ikke skjuler sine udryddelsesønsker, har ikke råd til at have en venstrefløjsregering, og mere specifikt en regering i hænderne på den israelske venstrefløj som det er i dag, fordi det ikke længere er David Ben-Gurions eller Golda Meirs venstrefløj, men en woke og svag venstrefløj, klar til at bøje sig for sine fjender.

Alt ser ud til at være rykket til venstre i hele verden, også i Israel, så det ekstremistiske venstrefløj bliver betragtet som venstrefløj, og alt som ikke er der (inkluderet socialistiske partier) bliver set som højreekstremisme.

Golda Meir, fra arbejderpartiet, ville højst sandsynligt blive set som ekstremistisk højre i dag.

Og Israel har endnu mindre råd til at have en ustabil, usammenhængende, venstrefløjsdomineret regering, der konstant er i skyggen af islamisterne end andre lande i verden.

Og det er alligevel en regering af denne type, som Israel har haft i halvandet år.

Efter valget fandt israelerne ud af, at de politikere de havde stemt på var bedragere og var især interesserede i at holde Bibi væk fra magten. Så i stedet for at danne en stærk regering, valgte Naftali Bennet fra partiet Yamina (“højre”) at alliere sig med den ekstremistiske venstreorienteret parti Meretz (som heldigvis dengang ikke klarede spærregrænsen) samt den antiisraeliske arabisk parti Ra’am.

Ved valget, der netop fandt sted, viste et tilstrækkeligt antal israelske vælgere klarhed.

Mange af de politikere, der forrådte deres vælgere, er elimineret. Naftali Bennett behøvede ikke at være det: han trak sig tilbage fra det politiske liv. Det har nok anet ham, hvad der vil ske og han foretrak at undgå denne ydmygelse.

Gideon Saar (afhopper fra centerhøjreparti Likud og tidligere minister under Netanyahu) er kommet til Benny Gantz (center-venstrefløj), og det er tydeligt nu, at han har en meget vendbar jakke.

Ayelet Shaked (Yamina, tidligere lovende justitsminister under Netanyahu), der engang var en modig kvinde og en stigende stjerne på den israelske højrefløj, fik lidt over én procent af stemmerne. Hun blev ikke tilgivet af vælgerne at have forrådt dem.

Venstrefløjen er afvist, Ha-Avoda (arbejderparti) vil have fire pladser i Knesset, Meretz vil så ikke have en.

Binyamin Netanyahu har ikke kun flertal: Han har også mulighed for at danne en stærk og sammenhængende koalition.

Israels politiske og journalistiske venstrefløj er naturligvis bitter og irriteret. Den internationale presse siger, at Binyamin Netanyahu nu er allieret med den israelske “ekstrem højre”.

Ved at bruge udtrykket “ekstrem højre” til at beskrive konservative politiske personer, devaluerer journalister fra den internationale presse udtrykket.

De forestiller sig måske stadig at være skræmmende, men deres vilje til at skræmme er slidt og virker mindre og mindre.

I dag, dækker udtrykket over Itamar Ben Gvir, som tidligere har haft radikale holdninger, som jeg sjovt nok ikke bliver chokeret over.

Og hans nuværende positioner chokerer mig endnu mindre.

I dag er Itamar Ben Gvir tilhænger af dødsstraf for terrorister som myrder israelske jøder. Efter min mening er det helt fint. Især at der er dødsstraf i Israel men kun i tilfælde af krig eller for høj forræderi. Og er vi ikke i krig imod terroristerne?

Itamar Ben Gvir er desuden tilhænger af udvisningen af israelske arabere, som ikke anerkender legitimiteten af Israels eksistens og definerer sig selv som “palæstinensere”.

Jeg kan heller ikke se noget galt i det. I stedet for at lade disse mennesker komme ind i Knesset, burde de sendes tilbage til dér hvor de kommer fra.

I Frankrig, sagde politikeren Philippe de Villiers “La France, tu l’aimes ou tu la quittes” (Frankrig, enten elsker du den, eller også forlader du den). Dette burde være en almen princip i alle lande, og især i Israel da dens eksistens er konstant truet.

Biden-administrationen presser på for, at Itamar Ben Gvir ikke skal være medlem af koalitionen og heller ikke være ministre, og vil boykotte det.

Ud over at det ikke er USA som skal bestemme hvem der vil sidde i israelsk Knesset, ville det være en stor fejl af Netanyahu at holde Ben Gvir til side. For det første, har Ben Gvir fået den største sejr nogensinde. Aldrig har hans parti haft så mange stole i Knesset. Bibi kan ikke undvære dem. Vælgerne har tydeligvis talt.

For det andet bad Ben-Gvir på en pressekonference tre dage før valget om at få posten som minister for Offentlig Sikkerhed. Og Bibi accepterede det. Det ville være meget dumt af ham at gøre noget andet. Det ville han ikke gøre. Det ville være en stor fejl.

Hvis det amerikanske valg den 8. november går som planlagt, og republikanerne vinder begge kongreshuse, vil Biden-administrationen være meget svækket, og Binyamin Netanyahu vil have allierede i magtpositioner i USA.

Kampagnen til præsidentvalget i 2024 vil begynde, Trump vil være i favoritpositionen, og en frugtbar synergi mellem Netanyahu og Trump vil kunne tage form.

Vi går gode tider i møde. (Cyril Malka)

4 kommentarer til “Benjamin Netanyahu bliver premierminister igen”

  1. Det var supergodt at Bibi vandt igen!

    Jeg håber han holder ord til Ben-Gvir og ikke lader sig påvirke af den senile nar fra USA.

    1. Ja, jeg kan ikke forestille mig, at han lader Senilix påvirke ham. Jeg er overbevist om, at han vil holde ord. Alt andet ville være politisk selvmord.

      Jeg synes, at foreløbigt, det her ser smaddergodt ud 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen