Og den politiske korrekt løsning er “tostatsløsningen”.
Men er det en løsning?
“Tostatsløsningen” vil sige at der vil være Israel på den ene side og “Vestbredden og Gaza” på den anden side.
De veltænkende politiske korrekt gode sjæle som lader til at være fuld af erfaren geopolitisk visdom, udtaler dog her i virkeligheden bare noget vrøvl.
Der er ikke tale om vise personer, men om kujoner, der nægter at se eller er ude af stand til at se virkeligheden i øjnene.
Tostatsløsningen kan aldrig ske af en meget enkelt grund: Araberne vil ikke have “tostatsløsningen”.
Araberne har gang på gang nægtet at vil have noget, der hedder Israel i nærheden.
Det er gang på gang at PLO, Hamas, Islamisk Jihad og andre terrorgrupper har udtalt og bekræftet at de ikke vil have en jødisk stat i nærheden af dem (som om de havde et valg). Det kan man læse, se, høre i al kommunikation og propaganda fra “palæstinensiske” side.
Det er på ingen måde skjult at de vil have hele Israel “fra floden og til havet”, altså fra grænsen til Jordan (Jordan floden) og til middelhavet.
Derfor er det stupidt at fortsætte med at holde fast på, at løsningen er at skabe en palæstinensisk stat på “Vestbredden” og i Gaza.
Denne holdning tjener kun ét formål: at rense vores samvittighed ved at påberåbe os en løsning om “at leve sammen”, som ikke har bund i virkeligheden.
Hvis “at leve sammen” var muligt og hvis det var noget begge sider ville have, ville det da ikke være nødvendigt at have to stater. En stat ville være tilstrækkelig. QED!
To-statsløsningen blev foreslået allerede i 1930’erne, netop fordi de antisemitiske optøjer udløst af araberne gjorde det klart først for jøderne, derefter for briterne og derefter for FN, at “at leve sammen” ikke var muligt.
Allerede dengang var to-statsløsningen en indrømmelse af magtesløshed til at finde en varig løsning på freden i Palæstina-området, på grund af at araberne ikke ville leve sammen med jøderne.
At blive ved med at tale om tostatsløsningen i dag er, lige som dengang, en indrømmelse af magtesløshed pakket ind i en falsk visdom.
Araberne valgte fra 1920’erne af forskellige kulturelle og religiøse årsager at påtvinge en “dominerende-domineret” magtbalance. Set fra deres synspunkt, den eneste måde dette skulle virke var at de dominerede området og at jøder og kristne skulle domineres.
Et århundrede senere har de ikke rykket sig en tomme fra denne position og de lader folk tro, at de har ændret sig, kun når det giver dem mulighed for at lulle Europa, USA og FN i søvn.
Hvis vi skal se rationelt på det, er der kun to løsninger på konflikten:
- “Palæstinensiske” araber sejrer. De vil så udøve racemæssig, kulturel, religiøs dominans. De vil kun tolerere kristne og jøder hvis de er totalt underkastet (som i alle andre steder i Mellemøsten), og de vil føre til den brutale økonomiske og sociale ruin af det gamle Israel.Vi ved det allesammen. Sådan fungerer det i alle de arabiske styret lande, hvorfor skulle det være forskelligt her? De eneste arabiske lande som ikke er totalt økonomiske ruinerede er dér hvor der er olie, og det er der ikke i Israel.
- Israels jøder sejrer, som de har gjort siden 1948. Lige som det blev gjort siden Israel selvstændighed, Israel vil blive ved med at respektere etnisk, kulturel og religiøs mangfoldighed, og vil gøre Israel til et velstående land for alle dem, der elsker det og integrerer sig i det på gode vilkår, med den “samme lov for udlændingen som israelit af fødsel” og særlig beskyttelse for “udlændingen, enken og den forældreløse”, som Toraen allerede sagde for flere årtusinder siden.
Anti-israelerne nægter at indrømme det, men de tænker kun på den første løsning, mens de bliver ved med at tale om myten om de to stater.
På grund af antisemitisme og fordi de nægter at indrømme at de tager fejl, bliver disse mennesker stædigt ved med at afvise at løsningen er Israels sejr og “Pax Judaica”, der kunne følge af det.
Rationelt og pragmatisk set, den eneste løsning på fred og velstand for alle dem, der bor mellem Middelhavet og Jordan, Libanons Bjerge og Det Røde Hav, er Israel. (Cyril Malka)
God analyse Cyril – men det bliver nødvendigt med to stater før eller siden. Det er blot et spørgsmål om tid før end dem der skal have den anden stat realiserer dette. Og med de meget lidt sekulære magthavere i området kan det kun være en enig befolkning og en stærk leder der kan anspore til den anden stat.
VH og tak
Tak, Ole,
Der er allerede to stater. Den anden stat hedder “Jordan”. De fleste af disse såkaldte “palæstinensere” kommer derfra. De blev sendt her af Jordan da Jordan besatte Judæa og Samaria og den østlige del af Jerusalem: Jøderne blev sparket ud eller myrdet og deres hus blev givet til arabere. De og deres afkom kan enten acceptere israelske styret eller smutte tilbage til Jordan 🙂
En stat for to nationer hvor minoritet udgår flertallet er Israels død. Derfor skal overskud af “palæstinensere” sparkes ud til Jordan, Egypten og Syrien, inden man indgå en sådan aftale. Og det kan ikke lade sig gøre.
En løsning uden Jordan og Egypten er en kort og forstyrret drøm. Med deres hjælp kan man få en god løsning, men jeg tvivler på at palæstinensere vil gå med til det, dersom deres mål ikke er en stat til sig selv, men udryddelse af alle jøder, startende med Israel.
Problemet er nok at hverken Egypten eller Jordan er interesserede i at få disse fanatikere ballademagere tilbage. Men et tostatsløsning vil ikke kunne ske, aldrig, så enten skal vi have den situation ad vitam eternam eller også må de sparkes ud, evt. til andre arabiske eller afrikanske lande så må de selv finde ud af hvordan de kan komme tilbage til Jordan og Egypten.
Det er det, Frankrig gør når de skal af med nogle ulovlige migranter fra Nordafrika (som ikke vil tage dem tilbage): Disse bliver sendt efter aftale til en anden afrikansk land og så må de klare sig derfra.
Jeg tænker den eneste løsning er sameksistens, at Danmarks regering og andre der støtter “Palæstinenserne” (støtter, ikke palæstinenserne men krigen mod Israel) de NGO der fordeler pengestrømmen nu, skal udskiftes med dem der arbejder med sameksistens, mht. sameksistens lever der masser af arabere i Israel, (sameksistens)! desværre kan det samme ikke siges om “pal. araberne, hvor man har fået indført forbud mod Jøder, og man kan komme i fængsel, for at optræde på et billede, hvor der er en Jøde på???? så vejen er lang, men, Pal. araberne vil ikke ha en to-statsløsning hvilket ses tydelig på Gaza, som også viser at tilbagetrækning af bosættelser heller ikke er en løsning. holdningerne som bla. findes på betlehemsvenner.dk at Israel bliver nødt til på et tidspunkt? man kan med samme ret, og større vægt sige at Pal. araberne på et eller andet tidspunkt bliver nød til? noget af det jeg mener man bør arbejde på er eks. pressetårnet i Gaza by? verdens pressen bor hos Hamas?hvad mon det koster udover dollars? dertil gik journalisterne rundt, hvor de tydeligt må ha set krigsforbrydelser, i form af mennesker brugt som skjold. det dækkede de ikke? hvorfor er hele verdens presse – negative overfor for Israel. “(jeg ku jo påstå de samarbejder med Hamas)”