Hamas affyrer 50 raketter mod Tel Aviv-området

Hjem » Hamas affyrer 50 raketter mod Tel Aviv-området
Radarbillede af civil fly som vender om fra Tel-Aviv og til Cypern.

(12/05-2021) – Klokken 19:53 i går skød Hamas 50 raketter mod Gush Dan-området fra syd til nord for Tel-Aviv, så langt som til Nataniya, omkring tyve kilometer nord for Tel-Aviv.

De fleste af raketterne blev stoppet af “David’s slangebøsse” som er Iron Domes “storesøster”, som stopper raketter med større rækkevidde (70-80 km i stedet for de maksimale 40 km).

En raket landede på Kholon, en forstadsby syd for Tel Aviv og eksploderede på en bus, der brød i brand.

Tre personer blev moderat såret, herunder en fem-årig pige. En anden person er i en mere alvorlig tilstand, og tre andre kun overfladisk sårede.

En anden raket ramte en lejlighedsbygning i den sydlige del af Tel Aviv, Rishon Letzion, og dræbte en kvinde. En anden person er mellem liv og død og redningsmænd, prøver at holde hende i live.

Derudover blev fire mennesker lettere såret af en tredje raket i forstaden Givatayim, øst for Tel Aviv.

Af sikkerhedsårsager er Ben Gurion lufthavn blevet lukket og flyvene omdirigeres til Cypern.

Det ser ud til, at der ikke er yderligere tab i Gush Dan som et resultat af disse raketaffyringer.

I mellemtiden fortsætter IDFs med at angribe Gaza med uforminsket styrke. Israel har nu fået nok af disse raketaffyringer som har varet i over et årti og denne gang agter man at ramme disse muslimske organisationer så hårdt (især Hamas og Islamisk Jihad), så der kan drages tvivl om deres fortsatte eksistens.

Derfor har Israel svaret nej til den våbenhvile tilbudt af Hamas og nej til den våbenhvile tilbudt af FN. Nu har vi gjort det i over 10 år uden resultat, så den bedste våbenhvile vil være når disse to terrorgrupper bliver udryddet. Det vil befolkningen i Gaza højst sandsynligt blive glad for i øvrigt.

IDF har allerede rådet Hamas til at evakuere fire bygninger i Gaza, som snart vil blive jævnet med jorden. (Cyril Malka)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top