(26/08-2020) – I går aftes, kl. 23:55 i Jerusalem (22:55 i København) blev området Ramim, i Naftali bjerget, mellem Margaliot og Manara kibbutz beskudt fra den anden side af grænsen, altså fra Libanon af Hizbollah.

Det uprovokeret angreb var rettet mod en af den israelske hærs baser i Naftali-bjerget, som blev beskudt med automatiske våben. Der var ikke tale om gengældelsesaktion. Der har ikke været nogen dræbte eller såret på israelske side.

I første omgang belyste det israelske hær området og der blev registreret morterskud fra de israelske stillinger mod terroristernes stillinger.

Israel sendte sine jægerfly som tilintetgjorde de terroriststillinger som var tæt på grænsen.

Tsahal, det israelske hær, udsendte en meddelelse om at Israel holder den libanesiske regering ansvarlig for alle de hændelser som udspringer fra Libanon.

Tsahal ser med stor alvor på disse hændelser og er i forhøjet beredskab i området for at beskytte de israelske borgere i det tilfælde den shiitiske milits, støttet af Iran, kunne finde på noget.

Det, der skete i går nat er i strid med FN resolution 1701 som blev enstemmigt vedtaget den 11. august 2006 og som siger at der ikke må være bevæbnet styrke i dette område undtagen FN’s styrker og det libanesiske hær.

Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, havde lovet at han vil hævne døden af en af hans medlemmer, Ali Mohsen, som blev dræbt under et israelsk angreb i Syrien.

Formålet med beskydningen var tydeligvis at dræbe en eller flere israelske soldater. Det virkede som nævnt ikke og Israel reagerede prompte og kraftigt.

Der blev hermed givet en alvorlig advarsel til Nasrallah om at Israel ikke havde tænkt sig at lade noget som helst gå ubesvaret, også selv om terroristerne skyder som brækkede arme.

Bolden er nu i Nasrallahs lejr. Naturligvis er det, at “hævne Ali Mohsen” blot en undskyldning for at få trykket til at stige mellem Hizbollah og Israel. Sandsynligvis for at tilfredsstille Iran, som nu har spænderet en del penge i at bevæbne den shiitiske milits. Fordi hvis Hizbollah skulle “hævne” enhver af deres medlemmer som er faldet i Syrien, er det længe siden at Israel og Libanon havde været i krig.

Den israelske stabschef, Kokhavi, lader tydeligvis Nasrallah vælge, hvad han vil gøre. Det er hans afgørelse. Men i øjeblikket summer de israelske droner over området, og tilkendegiver til Hizbollah at i tilfælde af konflikt, vil det israelske hær reagere lynhurtigt og at han kan regne med at Hizbollahs stillinger ville blive begravet under et syndflod af ild.

Israel kender tydeligvis terroristernes stillinger og disse stillinger er dømte på forhånd, skulle de finde på noget som helst.

Terrorislederen skal tage stilling til sin næste træk og den libanesiske præsident skal tage stilling til, om han vil, endnu en gang, følge med Hizbollah..

Hvis han gør det vil han medvirke til at hans befolkning, som til 70% ønsker at Hizbollah forsvinder og som ønsker fred med Israel bliver tilintetgjort i en krig de ikke ønsker.

En konfrontation med Hizbollah ser ud til at komme nærmere dag for dag, men ingen ved endnu hvordan den vil udvikle sig og hvor alvorligt det kan blive.

Hizbollah har 100.000 raketter rettet mod Israel. De er rettet mod byer, deriblandt Haifa, og rettet mod strategiske steder så det største antal civilister bliver dræbt.

Disse raketter er “beskyttede” af libanesiske civilister og plantet i forskellige kvarterer i Beirut og andre byer idet Hizbollah regner med, at Israel ikke vil turde at risikere at dræbe civilister og vil derfor ikke forsøge at tilintetgøre affyringsramperne.

Hvis han tror det, tager Nasrallah fejl. Selv om Israel ikke ønsker at dræbe civilister og selv om Israel forsøger så vidt muligt at spare civil-liv, hvis valget står imellem at redde den jødiske befolkning eller at redde den befolkning som har ladet terrorister installere krigsmaskineri i deres nabolag … Vi ved allesammen hvad enden bliver.

Det ved Nasrallah højst sandsynligt også.

Derfor, i øjeblikket er her stille.

Nasrallah tænker.

Vi venter på hans næste træk. (Cyril Malka)

>
Scroll to Top