(18/08-2020) – Siden meddelelsen faldt om den fredstraktat mellem De Forenede Arabiske Emirater (FAE) og Israel, har jeg været glad, skeptisk, glad, skeptisk … Kort sagt, jeg følte det lidt som om jeg var en blinklys.

Analyse efter analyse, så er jeg nået til denne slutning, at det er en aftale som vil ændre hele Mellemøsten og bedre for os (i Mellemøsten) og for USA, men jeg er ikke sikker på, at det ville være en god ting for Europa og Tyrkiet. Den vil ikke berøre Rusland.

Her er hvorfor.

Hvis man ser på reaktioner på denne aftale, så har de fleste europæiske landes medier været ret stille om sagen og flere stater går endda så langt så FAE bliver anklaget for at være “forrædere”. Det lyder ret utroligt at man hilser en fredstraktat velkommen på denne måde og det er sandsynligvis første gang jeg har set det i mit levetid. Indtil nu, er alle fredstraktater blevet set positivt på.

Men denne gang er Europa stille (de kan dog ikke — endnu — tillade sig at fordømme det omend Frankrig viste en tydelig modvilje), Tyrkiet og Iran kalder FAEs ambassadør til skideballe og truer FAE med gengældelsesaktioner, i de territorier besatte af PA (Palestinian Authority) stamper man og brænder man portrættet af arveprinsen Mohammed bin Zayed al Nahyan sammen med fotografier af Trump og Netanyahu.

Traktaten som ændrer alt

I Europa, især i Frankrig, er pressen fuldstændig enig om at fordømme denne traktat. Man siger det er at stikke en kniv i denne palæstinensiske sag.

I Libanon, sjovt nok, er det omvendt. Ud over de medier som tilhører den iranske støttet terrorgruppe Hezbollah, så er alle medier meget positive om nyheden og beklager højlydt at Beirut ikke har haft FAEs intelligens til at gøre noget lignende. Nyheden er blevet modtaget på så positivt vis, at Libanons præsident, ex-general Michel Aoun, turde gå imod Hezbollah-lederens trusler og, i et interview med fransk kanal 24, har erklæret at han “ikke udelukkede en lignende traktat mellem Libanon og den hebraiske stat”.

Andre arabiske stat vil højst sandsynligt følge FAEs eksempel. Bahreins kong, Hamed ben Issa Al Khalifa er i øjeblikket i Jerusalem i privat-besøg. Det er yderst sandsynligt at det er for at tale om en lignende aftale.

Indtil nu har FAE ikke haft sin egen diplomatiske kurs men har altid fulgt Saudi-Arabiens kurs. Den aftale betyder at FAE har naturligvis ikke handlet alene men med Saudi-Arabiens accept, eller måske endda opfordring. Alle i Mellemøsten ved udmærket godt at Saudi-Arabien står bag FAE i denne sag og er højst sandsynligt arkitekten bag aftalen.

Der har været en del tilnærmelser mellem Saudi-Arabien og Israel men Saudi-Arabien kan ikke tillade sig at være de første til at slå fred. De er trods alt vogtere over Mekka, m.m. Der er så en god chance for at FAE er en “satellit” som vil vise og påvise at det kan lade sig gøre. Saudi-Arabien vil følge senere.

Hvad har Mohammed bin Zayeds motivation været for at få denne aftale i hus med Israel?

Det har naturligvis ikke været den “palæstinensiske sag”. Vi kommer tilbage til den del senere.

Bin Zayeds interesse var ikke “palæstinenserne”, men FAEs interesser. Hvilket er ret logisk.

Det, der har været hans hovedmotivation var den iranske trussel. I modsætning til Europa og Demokraterne i USA tager alle her omkring den iranske trussel dødsensalvorligt.

FAE består af syv små stater (emirater) samlede i en: De Forenede Arabiske Emirater. Og den lille stat har slet ingen forsvar mod den voksende aggressivitet af Irans Islamisk “Republik”.

Der bor rundt regnet kun 10 millioner mennesker i de FAE og der er kun ca. én million “indfødte”. Resten af befolkningen er folk fra andre arabiske lande og de er arbejdere og business-mænd som kommer østfra. Og det bliver naturligvis hverken derboende pakistanere eller indere som vil tage fat i våbnene hvis ayatollaherne bestemte sig for at angribe FAE.

Man skal i øvrigt heller ikke regne med de én million indfødte for at gå til den. De har for vane at undgå alt hårdt og besværligt arbejde og har derfor fået alle disse udlændinge til at komme og arbejde for dem.

Den nordligste del af FAE er kun 66 km fra øen Qeshm og fra Iran. I øjeblikket, opruster Iran fuldstændig vildt og, i de arabiske lande rundt omkring, er man ret så bekymret over denne udvikling.

Nu til en gåde: Hvilket land (helst i området) er avanceret nok på den militære plan så den kan sætte sig i respekt over for Iran?

Ja, naturligvis, uden skyggen af tvivl, så er Israel det land som overgår Iran mange gange både indenfor militærudstyr, viden og oplysning.

Det er i øvrigt en offentlig hemmelighed at FAE har for allerede længe siden støttet sig på det israelske hærs viden at holde øje med Iran for dem.

Det er også Israel som har udviklet den fantastisk anti-missilsystem: Khetz.

De iranske missiler er frygtede af alle arabiske lande, især efter at Teheran har angrebet Aramcos olieraffinaderier i Saudi-Arabien i september 2019.

Derfor går der nok ikke ret lang tid førend man vil se skove af Khetz i FAE. De vil beskytte ikke blot FAE, men også Saudi-Arabien og de amerikanske oliebåde som er i golfen og i Bahrain.

Sideløbende med det så betyder det at siden Israel nærmer sig Iran, så er vi tættere på deres baser og lancering-systemer. Derfor vil man hurtigere se affyringerne og man vil nemmere kunne foretage mod-handlinger. Også hvis de skulle finde på at affyre missiler mod Israel eller Europa.

Udover Khetz systemet skal man regne med at de israelske droner vil patruljere området og der er gode chancer for at de israelske F-15 og F-35-Stealth vil kunne holde baser i FAE.

Dermed kan man sige at de FAE vil snart være hermetisk beskyttet mod en iransk aggression. Og det har helt afgjort været de FAEs vigtigste årsag for at underskrive den aftale.

Og dermed kan vi også forstå hvorfor Khameini i Iran er så sur over den aftale: Iran har lige mistet den vigtigste afpresning de havde mod de arabiske lande af området.

Det er ligeledes årsagen til Tyrkiets Erdogans vrede mod den aftale: Israel er nu ikke længere en lokalmagt, men bliver til en regionalmagt. Tyrkiet, som støtter om Iran, mister også en del magt og mulighed for afpresning.

Annektering

Så kommer vi til annektering af Judæa-Samarie.

Trump har ganske enkelt forbudt Netanyahu at annektere de områder lige nu. Og bemærk at traktaten mellem Israel og FAE siger, at Israel skal suspendere annekteringen. Altså ikke opgive annekteringen, men suspendere den. Det er altså ikke helt det samme.

Annekteringen er kompliceret i det hele taget. Ja, de områder tilhører os, men ved at annektere dem lige nu, så fik vi Europa på nakken (igen), samt en masse andre lande som USA, som vi til gengæld, tager alvorligt.

Faktisk ved at få Netanyahu til at opgive (midlertidigt) sin plan om annektering, og ved at lade de FAE få “kredit” for det, har Trump vitterligt igen udført en mastertræk.

Dels forhindrer det at Israel, i denne efter-COVID-19 krise, får europæiske sanktioner, men så giver det FAE til at stå godt indenfor den arabiske verden ved at sige: Nu kan I se, vi kunne stoppe Netanyahu til at annektere området.

Og det gør at de demonstrationer som PA holder mod FAE forekommer ret så utaknemmelige og viser, her igen, et “palæstinensisk folk” som ikke vil have fred.

Faktisk så har aftalen mellem Israel og FAE absolut intet at gøre med den “palæstinensiske sag”. Den blev kun taget med fordi nu hvor den blev skabt, en gang i 1960’erne, så er man stadig væk nødt til at tage den med i forhandlingerne indtil den tidspunkt hvor den har mistet så meget interesse så den kan sparkes af bordet.

Jeg kan huske en tysk komiker som, i en vits over den arabiske-israelske konflikt sagde noget i retning af: “Jamen, det er til vores fordel at de to folk slås mod hinanden. Derfor ønsker vi egentligt ikke, at der er fred mellem de to. Tænk dig lidt om: Det ene folk har hele olien, det andet folk har Know-how. Kan du forestille dig, hvad der vil ske hvis de to arbejdede sammen?”

Og det er faktisk lidt det, det handler om: FAE har flere penge end de har af projekter og Israel har flere projekter end vi har penge. I så fald, er denne aftale en win-win aftale… For de to folk.

Først er der afsaltningen af havvandet. Kun retarderede venstrefløjsaktivister bliver ved med at vrøvle om at “Israel stjæler vand fra palæstinenserne”. 90% af det vand der bruges i Israel kommer fra havet og bliver afsaltet. Det er længe siden vi er stort set selvstændige på dette plan.

Israel er specialist i afsaltning af havvand, FAE behøver sådanne udstyr. Indtil nu har de vendt sig mod Frankrig, som også har en del specialister, men noget siger mig af de kommende kontrakter ikke vil være med Frankrig, men med Israel. Hermed en af de årsager for hvorfor Frankrig ikke ser med et godt øje til den aftale. Men det er ikke hovedårsagen.

Dubai har sendt en sonde, al Amal (“håb” på arabisk) mod Mars. Den er planlagt til at ankomme dér for at fejre 50-årsdagen for foreningen af de syv stater. FAE ønsker at starte kolonisering af Mars i 2117 og, for at gøre det, skal de have en del satellitter. De er derfor i gang med at bygge en “videnskabelig center”.

Israel er selv ret aktiv på denne plan, så herfra til et samarbejde er der jo ikke langt. Herfra til at Israel og de arabiske lande ender med at få overtaget forskningen og rumteknologien, så er der ikke langt.

Hvad med “Palæstina”

For hvad “Palæstina” angår, løsningen bliver nemmere og nemmere:

Imellem 1948 og 1967, imens Jordan havde annekteret den østlige del af Jerusalem, var den såkaldte “Al-Aqsa” moske  og “tempelbjerget” en ruin. Ingen gik dér. Det blev først til “Islams anden hellige sted” efter Seksdageskrigen 1967.

Da Jordan havde annekteret Judæa-Samarien og den østlige del af Jerusalem, fra 1948 til 1967 har de da bygget en “Palæstinensisk stat” med de folk som boede dér?

Da Egypten besatte Gaza fra 1948 til 1967, har de da bygget en “Palæstinensisk stat” med de folk der boede dér?

Nej.

Den “palæstinensisk folk” blev til efter Seksdageskrigen i 1967.

På det tidspunkt, så de arabiske lande gerne til at Israel skulle tilintetgøres. Dengang var der Nasser i Egypten støttet af den daværende sovjetiske KGB som var interesseret i at vinde indflydelse i området. Israel, støttet af “kapitalismen” skulle tilintetgøres og allerede i 1948, araberne, støttet af først af nazisterne og bagefter af Sovjet var ude på at jævne Israel med jorden.

Det lykkedes som bekendt ikke.

Araberne som boede i Israel før 1948 blev opfordret til at forlade stedet (ellers var de regnet som “forrædere”). Derfor flygtede de fleste udenfor til de lande de oprindeligt kom fra: Jordan, Syrien, Libanon, osv.

I først omgang blev flytningerne genintegrerede i de omkringliggende lande. Men med tiden blev de arabiske lande enige om at stoppe med at integrere dem og parkere dem i lejre. De blev så “palæstinensere”. Det nye folk skulle bruges som afpresning for at vælte Israel.

Og så kom de territoriale krav om et område for det “fortabte folk”.

Problemet er, at med tiden og de nyere generationer, så er der mange arabere som tror på at de er del af et “palæstinensisk folk”. Klart nok, de fleste født efter denne periode har jo ikke fået andet at vide.

Men nu, er truslen for de arabiske lande ikke Israel, men Iran og Tyrkiet. Militær set kan ingen arabisk land true Israel på nogen måde. Teknologisk set, de arabiske lande er stort set stadig væk i stenalderen. De fornyer intet, opfinder intet, udvikler intet. Snart eller siden vil deres olie ikke være her længere og så…

I de sidste år har de fleste arabiske stater, især oliestaterne, ikke i sinde i at tilintetgøre Israel længere. Tværtimod, nu er de meget mere interesserede i at alliere sig med Israel.

Og nu bliver den “palæstinensiske sag” lidt af et problem for dem. Et problem som de selv har skabt, naturligvis, men et problem alligevel.

Derfor er det næste det kan ske i denne sag, at Trump-planen bliver givet til PA som en “take it or leave it” aftale. Hvis de ikke vil acceptere det (hvilket de burde ifølge min mening), så vil beslutningen træffes for dem. Om der bliver skabt en stat eller om områderne deles mellem Jordan, Egypten og Israel bliver ikke godt at vide. Men under alle omstændigheder er den “palæstinensiske sag” ved at stå i vejen for fred og samarbejde i regionen og det skal løses snart. Vi kan forvente en løsning meget snart, ville jeg mene.

Hvorfor er Frankrig sur?

I Europa, hvor de fleste lande har fulgt blindt den “palæstinensiske sag” uden hensyn til fakta og virkeligheden, er den aftale starten på enden. De bliver enten nødt til at indrømme at de har taget fejl i mange år eller også fortsætte med at føre deres politik mod Israel som de har gjort indtil nu.

Der er en god sandsynlighed for at de ender med at skifte mening efter noget tid. De rige oliestater som leverer olie til Europa skal nok tage sig af det. Europa har tabt al indflydelse i området siden de bøjede sig for Arabernes olie i krisen i 1970’erne og for terrorismen kort efter. De gør bare og vil bare gøre som det vil blive sagt.

De to udenlandske magter tilbage på spillet i Mellemøsten er USA og Rusland. Kina vil gerne med i dansen men Moskva tager sig af det, så det kommer de ikke til.

Frankrig har en lidt speciel problem:

Først, så har Frankrig, lige siden Général de Gaulle, haft en åbenlyst pro-arabisk politik. De har gang på gang forsøgt at slå sig fast som en magt i de arabiske lande. Frankrig har haft Algeriet, Tunesien og Marokko var “protektorat”, Libanon var en fransk stat …

Lidt efter lidt har Frankrig tabt alle sine protektorater, sine kolonier og sin indflydelse i området selv om de forsøger at holde fast på noget af det.

En af de sidste områder af indflydelse Frankrig har i Mellemøsten er … Våbensalget.

De FAE er Frankrigs sjette største køber af våben. Saudi-Arabien er nummer to på listen.

Israel producerer mange gode og teknologiske meget avancerede våben. Israel har indtil nu, og kun i små mængder og under bordet, solgt våben til de FAE. Nu kan aftalen være officiel og Israel kan sælge våben til FAE… Og senere hen naturligvis til andre arabiske lande.

Frankrig har lige leveret en del Rafale-fly til flere arabiske lande. Disse fly vil ikke blive betalt fordi deres præstationer svarer slet ikke til de præstationer som blev påstået af fabrikanten.

Endeligt, en side-sag som meget få har lagt mærke til: Efter eksplosionen i Beirut, kom den franske præsident Macron på besøg i Libanon.

Alle ved, at den eksplosion skyldes ammoniumnitrat som bruges til at lave bomber. Alle ved, at terrorgruppen Hizbollah var ejermanden. Alle ved, at det var holdt her fordi det område er beboet af kristne og af Suni-muslimer (Hizbollah, støttet af Iran, er Shia-muslim).

Hold i mente at de fleste muslimer er Suni-muslimer. Alle de arabiske olie-eksporterende lande er Suni-muslimer.

Da Macron var dér og da folket bad Frankrig om hjælp, så bad de ham om at hjælpe dem med at befri dem fra Hizbollahs greb.

Frankrig er i fallit. Der er ikke flere penge. Macron kunne ikke give dem nogle penge til at hjælpe dem. Det er den officiel forklaring, men alle ved, at nemlig fordi Frankrig er i fallit, så overlever landet takket være månedlige “lån” som bliver givet dem af diverse arabiske oliestater. Så han havde ikke risikeret noget ved at love og give dem nogle penge.

Men Macron, af angst for Hizbollah og for eventuelle attentater, har ikke villet hjælpe og vil ikke involvere sig mod Hizbollah.

Det vil de omkringliggende arabiske olielande se med meget dårlig øje til. For dem, var der her en mulighed for at fjerne en “Shia-muslimsk byld” fra Mellemøsten og Macron, af frygt, gør intet. Det bliver højst sandsynligt forstået som forræderi og noget siger mig at de kommende lån vil være mindre generøse end hidtil og at Frankrig lige har mistet det sidste lillebitte indflydelse landet troet det havde i området.

Disse årsager er kraftigt medvirkende til at Frankrig, af alle europæiske lande, ser negativt på denne aftale:

– De mister deres indflydelse, den “palæstinensiske sag” forsvinder og hvis der kommer en fredstraktat, Frankrig har intet med det at gøre.
– De mister en del penge fordi Israel vil mest sandsynligt overtage vandafsaltningsprojekter, rumprojekter og våbensalg til de FAE og resten af den Suni-arabiske verden.
– De har allieret sig med de forkerte (Iran, “Palæstina” og senest Hizbollah) og den “oliegivende alliance” er altså Suni-muslimer – Israel – USA.

Derfor mener jeg, den aftale vil ændre verdens ansigt. Magtcentret vil, i de kommende år, skifte til at være i Mellemøsten mellem de arabiske nationer og Israel, støttet af USA. Rusland som alligevel ikke spiller på den side af bordet, dens  rolle vil være uforandret. Og Europa bliver en marionet… Men det er ikke noget nyt. Det bliver bare mere tydeligt. (Cyril Malka)

  • Britt Malka says:

    * Goes to PayPal to change default currency from US-dollars to NIS *

    God analyse. Personligt, uden at have læst ret meget, tror jeg, at det her igen er et skridt imod fred i området.

    Og ja, ressourcer og know-how her – USA og Europa får god konkurrence.

    Russerne vil vel knurre, fordi endnu flere af deres programmører og folk med viden vil flytte til området 😉

    • Cyril Malka says:

      Så det er en god idé jeg er begyndt at lære russisk, hvad? 🙂

      Jeg må indrømme at jeg har vitterligt svajet mellem de to: Om det var eller ikke var en god ting og jeg har stadig et eller andet i baghovedet der siger: “Men hvad så når den iranske trussel er væk?” Men nu må vi se hvordan tingene står til til denne tid.

  • >
    Scroll to Top