Al-Azhar “universitet” i Sydgaza. Før og efter.

(01/12-2023) – Kampene er som bekendt genoptaget. Israel har været forberedt på dette i flere dage nu. Vi vidste alle, at det bare ville være en kort våbenhvile.

Men hvorfor vil Israel ikke have sine gidsler tilbage?, spørger mange mennesker.

Noget siger mig, at der ikke er flere i live, eller at de, der er, ikke er i Hamas’ hænder.

Forklaring: Hamas forklarede selv, at nogle gidsler var blevet overført til andre terrorgrupper (såsom Islamisk Jihad).

Ligeledes meddelte Hamas, at den ti måneder gamle baby, hans fireårige bror og deres mor “døde i israelske bombeangreb”.

Jada! Selvfølgelig! Ingen vil mistænke Hamas, som har parteret og halshugget børn og babyer, for at have dræbt småbørn i deres besiddelse.

De ved, at israelerne regelmæssigt i fortiden har udvekslee arabiske fanger med ligene af nogle af deres medborgere, så de forestillede sig selvfølgelig, at døde eller levende, Israel ville acceptere udvekslingen.

Og derfor indeholdt Hamas’ udvekslingsforslag i går tre lig.

Israel accepterede ikke denne udveksling, og Hamas opgav sine sidste levende gidsler i gårsdagens udveksling.

Hvis der stadig er nogle i live, er det færre end ti.

Der kan være andre gidsler i live, men det er usandsynligt, at de er i Hamas’ varetægt. Dette forklarer, hvorfor Hamas anmodede om en “forlængelse af våbenhvilen for at gøre status over deres gidsler”.

Var en uge ikke nok?

Det har selvfølgelig intet med det at gøre.

Nogle af gidslerne er i en anden gruppes besiddelse, og det kan være, at denne gruppe slet ikke er interesseret i en våbenhvile eller en udveksling. Hvorfor ikke det?

Enkelt: Israel er i øjeblikket ved at udrydde Hamas. Når dette er gjort, og når man engang har fundet ud af, hvad der skal ske med Gaza, tror andre terrorbevægelser, såsom Islamisk Jihad (der er flere terrorgrupper i Gaza, ikke kun Hamas), at de vil være i stand til at udfylde det tomrum, som Hamas har efterladt. De har beholdt deres ledere og infrastruktur.

Grundlæggende er disse andre grupper tilfredse med at gemme sig og lade Hamas blive tilintetgjort og så håbe på at genvinde fodfæste i Gaza.

Der er et arabisk ordsprog, der siger: Jeg er med min bror mod min fætter, men jeg er med min fætter mod den fremmede.

Og det er præcis, hvad der sker.

Alt ialt, så tror jeg, ​​at der ikke er mere at forvente af Hamas, og at tiden nu er inde til at blive færdig med at udrydde dem.

Jeg lukker for denne uge, Shabbat starter kl. 16.05 i Haifa (kl. 15.05 i København). Jeg tager fat i tastaturet igen i morgen efter Shabbat, medmindre der sker noget vigtigt inden da. Shabbat shalom. (Cyril Malka)